Samarbejde mellem lærere og pædagoger om elevernes trivsel

af

Samarbejde mellem lærere og pædagoger om elevernes trivsel

En undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut/EVA viser, at et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger har indflydelse på elevernes trivsel. Tre ud af fire lærere fortæller, at samarbejde og sparring med pædagogen fremmer elevernes trivsel og klassens læringsmiljø. 

Det gode samarbejde er kendetegnet ved en klar og aftalt rollefordeling mellem lærer og pædagog, hvor begges fagligheder kommer i spil. 

 

5 forhold der kendetegner det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger:

  1. Lærere og pædagoger har viden om hinandens faglighed. Samarbejde om et fælles mål og en fælles forståelse af, hvordan elevernes udvikling, læring og trivsel bedst sikres.  
  2. Lærere og pædagoger planlægger og evaluerer i fællesskab, så begge parter føler ejerskab og ansvar. Elevernes udbytte og progression evalueres løbende.
  3. Udvikling af begge professioner gennem samarbejdet, hvor man lærer af hinandens forskellige fagligheder. Man sparrer med hinanden og giver hinanden feedback. De to fagligheder arbejder hen mod en fælles didaktik, en fælles pædagogik og et fælles læringsbegreb og læringssyn.
  4. Samarbejdet er præget af ligeværd, hvor man anerkender hinandens faglighed, kompetencer og bidrag. Der skal etableres en kultur på skolen, hvor forskellige fagligheder kommer i spil.
  5. Ledelsen betragter begge fagligheder som værdifulde og signalerer dette. Ledelsen sikrer rammerne for samarbejdet.

Helle Rabøl Hansen – Webinar for BUPL

 

Helle Rabøl Hansen taler om fællesskabets betydning for børns trivsel og vigtigheden af at arbejde på tværs af fagligheder. 

Hun plæderer for et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger om børnenes trivsel. Det er gunstigt for et barn, hvis hele barnets sociale liv gøres til genstand for opmærksomhed. Et barn, som er udfordret i skolesammenhæng, har måske nogle styrker, som pædagogen får øje på i fritidsaktiviteterne. 

Helle Rabøl Hansen foreslår, at de fagprofessionelle har opmærksomhed på elevens sociale arenaer bredt betragtet. Man kan med fordel invitere fritidspædagogerne med ind i arbejdet med klassefællesskaberne. 

Børn udvikler sig på tværs af de sociale arenaer, de befinder sig i. Et barn er ikke kun præget af opvækst, familiære forhold og biologi, men også i høj grad af de sociale fællesskaber og venskaber, som barnet indgår i.

Foto: Canva

Venskaber og skolekammerater er de betydningsfulde andre, som præger et barn og barnets udvikling af sociale kompetencer. Børn er aldrig bare et individ, mener altid afhængige af det sociale fællesskab på godt og ondt.

Vi kan ifølge Helle Rabøl bruge den viden til at have en vision om en pædagogik, der går på tværs af de sociale fællesskaber, som det enkelte barn er en del af.

På den måde bliver det lettere at se det hele barn og barnets talenter og styrkesider. Det kræver ifølge Helle Rabøl flere fagligheder og blikke på barnet. Helle Rabøl Hansen opfordrer til, at de fagprofessionelle undgår negative narrativer om børn og deres forældre.

Skolen er meget betydningsfuld i forhold til barnets udvikling, læring og trivsel. Undervisningsrummet skal ikke kun være af teknisk didaktisk karakter, i stedet skal der ske en generobring af pædagogikken i didaktikken. Med dette menes, at barnet skal betragtes som et helt menneske.

Læse videre om fordelen ved fællesskabende didaktikker: