10 klik med musen - og undersøgelsen er klar!

Vælg temaer og spørgsmål tilpasset deltagerne

– og udnyt de mange smarte muligheder og utallige tidsbesparende funktioner

Klassetrivsel indeholder flere end 100 spørgsmål, som I frit kan vælge mellem

Spørgsmålene er grupperet i temaer (undersøgelsesområder), som ‘Klassens liv’, ‘Elevens liv i klassen’, ‘Elevernes positioner og relationer’, ‘Grupperinger i klassen’, ‘Mobning’, ‘Elevens forhold til skolen’, ‘Elevens forhold til undervisningen’, ‘Elevens forhold til lærerne’, ‘Uro i klassen’, ‘IT og medier’, ‘Sprogbrugen i klassen’. For dagtilbud hedder nogle af temaerne ‘Barnets venskaber’, ‘Leg og aktiviteter, ‘Fysiske rammer’, ‘Barnet og de voksne’. Alle undersøgelsesområder er udarbejdede i samarbejde med erfarne lærere, pædagoger og AKT-vejledere og er afprøvet og tilpasset i praksis over en årrække.

Inden I udvælger relevante temaer (undersøgelsesområder), vælger I et af ‘niveauerne’: Børnehave, SFO, Indskoling, Mellemtrin, Overbygning eller Ungdomsuddannelse. På hvert ‘niveau’ er spørgsmålstyper og formuleringer nemlig tilpasset aldersgruppen og giver blandt andet mulighed for understøttelse med lyd og billeder til de yngste eller andre deltagere, der ikke læser så godt.

I kan også formulere og tilføje jeres helt egne undersøgelsesområder og spørgsmål og på den måde forme undersøgelsen til jeres aktuelle deltagergruppe(r). I Klassetrivsel har I friheden til at udforme præcis den undersøgelse, som dækker jeres behov.

Når undersøgelsen er sat op, besvarer deltagerne med hver deres personlige engangsnøgle. Straks efter har I adgang til de mange visninger og muligheder, som  funktionerne i Klassetrivsel har at tilbyde. Læs om nogle af dem her på siden.

Sociogram* – overblik over deltagernes relationer

En Klassetrivselundersøgelse kan indeholde et eller flere sociogramspørgsmål. Et sociogramspørgsmål kan f.eks. lyde som: “Hvem leger du med i pauserne?” Deltagerne besvarer spørgsmålet ved at vælge blandt de andre deltagere.

I rapporten vises deltagernes valg blandt andet i et sociogram. Sociogrammet visualiserer relationerne mellem deltagerne. I den inderste cirkel vises de deltagere, som flest andre deltagere har valgt. I yderste cirkel vises de deltagere, som er blevet valgt færrest gange. På den måde kan I se, hvilke af deltagere, der har et stort netværk, og hvilke der ikke har.

Pilene i sociogrammet viser, hvem deltagerne har valgt i forhold til spørgsmålet. Grå pile er ensidige valg, de grønne pile er gensidige valg mellem 2 deltagere. De røde pile er også gensidige valg, men hvor flere end 2 deltagere alle har valgt hinanden.

Når I gennemfører en undersøgelse i Klassetrivsel som indeholder sociogramspørgsmål, vil I således blive opdateret på deltagernes aktuelle relationer i de tilhørende sociogrammer i jeres rapporter.

* Klassetrivsel-sociogrammer genereres ud fra anerkendte sociometriske principper. Sociometri er en metode til at kortlægge og analysere sociale relationer og gruppedynamikker (læs evt. mere om begrebet ‘sociometri’ her).

De elevnavne, der fremgår af eksemplet til venstre er naturligvis fiktive.

Relationsdiagram* – overblik over større deltagergrupper

Et relationsdiagram er en variant af sociogrammet, som kan vise relationer mellem mange deltagere, f.eks. alle elever på en årgang og på tværs af klasser. F.eks. kan en klasse på en årgang fremhæves i diagrammet, for tydeligere at kunne se, hvor mange relationer der er til de andre klasser på årgangen. I kan også fremhæve en enkelt elev for at se, hvilke relationer denne har på hele årgangen.

Pilene i relationsdiagrammet viser, hvem deltagerne har valgt i forhold til spørgsmålet. Grå pile er ensidige valg, de grønne pile er gensidige valg mellem 2 deltagere. De røde pile er også gensidige valg, men hvor flere end 2 deltagere alle har valgt hinanden.

*Klassetrivsel-relationsdiagrammer genereres ud fra anerkendte sociometriske principper. Sociometri er en metode til at kortlægge og analysere sociale relationer og gruppedynamikker (læs evt. mere om begrebet ‘sociometri’ her).

De elevnavne, der fremgår af eksemplet til højre er naturligvis fiktive.

Stakkede søjler – sammentællinger

Stakkede søjler viser en sammentælling af deltagernes svar på en gruppering af spørgsmål.

I eksemplet til venstre gælder det en sammentælling af svarene på en hel række sociogramspørgsmål, hvilket også fremgår af boksen under selve søjlediagrammet til venstre. De stakkede søjler i dette eksempel viser således antallet af relationer for eleverne i en klasse.

Med en sammentælling illustreret som stakkede søjler, kan rapporten give jer indsigt i, hvilke af jeres elever, der har fået mange valg, og hvilke elever der ikke har fået så mange valg. I kan også ud fra farverne på søjlerne se, inden for hvilke spørgsmål deltagerne har fået deres valg.

De elevnavne, der fremgår af eksemplet til venstre er naturligvis fiktive.

Søjlediagram – svar på enkeltspørgsmål

Eksemplet til højre viser, hvad en gruppe deltagere har svaret på et enkelt valgmuligheds-spørgsmål.

Tallene ude til højre i diagrammet repræsenterer hver sin valgmulighed. Hvilken svarmulighed hvert tal repræsenterer fremgår på samme side i rapporten, som selve diagrammet.

Alle diagrammer for en gruppe af deltagere, eksempelvis en klasse, viser hvad hver enkelt deltager har valgt af svarmulighed(er), som sit svar på det pågældende spørgsmål.

De elevnavne, der fremgår af eksemplet til højre er naturligvis fiktive.

Kommentarfelter – kvalificerer svarene

Til hvert spørgsmål har deltageren mulighed for at uddybe sit svar i et kommentarfelt. Feltet giver deltageren mulighed for at forklare og præcisere sine valg. Det kan også være, at deltageren ønsker at komme med forslag, ønsker eller en vinkel, som I ikke har tænkt på eller som de eksisterende valgmuligheder umiddelbart ikke giver deltageren mulighed for at udtrykke.

Langt de fleste elever er rigtig glade for at kunne uddybe og præcisere sine svar og få fortalt jer lige netop det de har på hjerte. Deres kommentarer kvalificerer besvarelserne yderligere og kan give jer et godt udgangspunkt for en efterfølgende samtale med den enkelte.

De elevnavne, der fremgår af eksemplet til venstre er naturligvis fiktive.

Konstruktive forslag – nye grupper eller siddepladser

Med udgangspunkt i en undersøgelse kan I nemt og hurtigt opsætte jeres kriterier for sammensætninger af deltagergruppen i undergrupper, og med det samme få vist Klassetrivsels konstruktive forslag. På den måde kan I spare en masse tidskrævende arbejde i det daglige og sikre eleverne medindflydelse, samtidig med at eksempelvis fagligt svage eller socialt udsatte elever ikke overses.

Klassetrivsels gruppeforslag kan dannes på baggrund af deltagernes svar på de sociogram-spørgsmål, som I har valgt til jeres undersøgelse, blandt de mange, der ligger klar i Klassetrivsel, eller som I selv har formuleret. Et sådan spørgsmål kunne derfor lyde: “Hvem bør du arbejde sammen med, for at din arbejdsindsats bliver bedst mulig?” I kan også oprette et spørgsmål som: “Hvem vil du gerne arbejde sammen med i Dansk?”.

Når eleverne har besvaret undersøgelsen, kan der dannes forslag til konstruktive arbejdsgrupper, som i eksemplet til venstre. I bestemmer gruppestørrelser, om der skal gøres undtagelser eller vises større hensyn til nogle bestemtes valg, for således at udvikle og styrke børnenes/elevernes faglige og sociale fællesskaber.

De elevnavne, der fremgår af eksemplet til højre er naturligvis fiktive.

Vurdering – er I enige med deltagerne?

Vurderingsspørgsmål i en undersøgelse lader deltagerne vurdere sig selv indenfor de emner og områder, som I ønsker belyst. I kan f.eks. oprette “idræt” som et emne og “deltagelse” som et område. Så vil eleven blive bedt om at vurdere sin egen deltagelse i faget idræt på en femtrinsskala, som I også har bestemt ordlyden af. Inden I kigger på deltagernes egenvurderinger indsættes lærerens  vurdering af hver elev i deltagergruppen på samme emner og områder. Derefter vil diagrammet i rapporten tydeligt vise, hvor og i hvilken grad elevens egen opfattelse afviger fra lærerens.

I eksemplet til venstre vises både elevernes og lærerernes vurderinger af eleverne i en klasse i forhold til et emne og et område. Elevens placering ift. y-aksen viser elevens egen vurdering, og placeringen ift. x-aksen viser lærerens vurdering af eleven. Elever, der er placeret indenfor det grå område, har samme, eller næsten samme, opfattelse af sig selv som læreren har af eleven. Elever under det grå område vurderer sig selv noget lavere, end læreren gør, og elever over det grå område vurderer sig selv noget højere. På den måde har I hurtigt overblik over hvilke elever, som opfatter sig selv anderledes i forhold til, hvad de ansvarlige voksne omkring dem tænker, tror eller forventer.

Af rapporten for den enkelte deltager vil der fremgå et diagram, som viser samtlige emner og områder, som den pågældende elev selv og dennes lærer(e ) har vurderet. Diagrammet kan være et nyttigt dialogredskab i elev- og skole/hjem-samtaler.

De elevnavne, der fremgår af eksemplet til venstre er naturligvis fiktive.

CL-forslag – Cooperative Learning grupper

Cooperative Learning er et anerkendt princip for strukturering af samarbejdsformer i undervisningen og er eksempelvis ofte anvendt i sprogundervisningen. Når I anvender vurderingsfunktionen i forbindelse med en Klassetrivselundersøgelse, kan der via gruppeforslagsfunktionen og ud fra (fag)lærernes vurderinger af eleverne, frembringes forslag til arbejdsgrupper i henhold til principperne i Cooperative Learning.

Det kan tage lang tid at sammensætte gyldige Cooperative Learning grupper. Men med Klassetrivsel som hjælpemiddel, bliver det nemt og enkelt at få dannet gyldige arbejdsgrupper ud fra jeres vurdering af elevernes evner, indsats eller andet standpunkt.

De elevnavne, der fremgår af eksemplet til højre er naturligvis fiktive.

En Klassetrivselundersøgelse giver jer mange muligheder

I kan blandt andet

  • dele undersøgelserne med relevante kolleger
  • gentage undersøgelser i de samme eller nye deltagergrupper
  • sammenligne med resultater fra en tidligere undersøgelse i samme deltagergruppe og/eller sammenligne resultater for flere deltagergrupper i samme undersøgelse
  • se besvarelserne for en enkelt deltager
  • downloade rapporter i PDF, Word og Excel
  • kopiere indholdet (alle spørgsmål og valgmuligheder) over i en ny, redigbar undersøgelse
  • anonymisere diagramvisninger, så de eksempelvis kan bruges på forældremøder

Det hele er nemt at gå til og kræver ikke det store “PC-kørekort”. Kun ganske få klik, så laver Klassetrivsel resten af arbejdet.

Oplev Klassetrivsels utallige funktioner

Vi tilbyder gratis prøveperiode på Klassetrivsel i 8 uger
Læs mere her