Deltagerlogin

Deltagerne skal have oplyst den webadresse, de skal navigere til, for at logge ind. Sørg for at oplyse dem om Klassetrivselsiden. Forældrene logger ind samme sted som eleverne logger ind.

 

Forældrene logger ind med deres UNI-C.

 

Forældrene skal vælge “Jeg har ikke fået en engangsnøgle”. Når de har valgt denne løsning, så bliver forældrene bedt om at logge ind.

Introduktionstekst til deltagerne

Her læser deltagerne formålet for, hvorfor de skal besvare undersøgelsen, og hvad den skal anvendes til. Introduktionsteksten skal sproglig tilpasses deltagernes aldersniveau. Det er altid mulig for deltagerne at få læst introdiktionsteksten højt.

Hvordan introduktionsteksten til deltagerne formuleres, er beskrevet i e-learningen GDPR-persondatasikkerhed.

Fritekst

Et fritekstspørgsmål er et spørgsmål, hvor deltageren selv skal formulere svaret. Fritekstspørgsmål kan give værdifuld viden om deltagernes tanker om og bidrag til fremadrettede forandringer. Formuleringen af et fritekstspørgsmål kræver overvejelser omkring, hvorvidt deltageren kan komme med oplysninger, der er beskyttet af persondatasikkerheden (f.eks. sygdom eller kriminalitet). Fritekstspørgsmål er i Klassetrivsel anbefalet til kun at indsamle deltagerens forslag og ideer til fremadrettede tiltag.

Multi- og singlevalgspørgsmål

I valgmulighedsspørgsmål giver deltageren udtryk for sin egen oplevelse ud fra valgte udsagn blandt valgmulighederne.

Et valgmulighedsspørgsmål består af teksten i spørgsmålet og det antal valgmuligheder, som det er relevant for deltageren at vælge i mellem. Valgmulighedsspørgsmål er delt op i to typer:

    • ”MULTIVALG”: hvor deltageren kan vælge et eller flere udsagn som besvarelse
    • ”SINGLEVALG”: hvor deltagerne kun kan vælge et af flere udsagn som besvarelse

Tabelspørgsmål

I tabelspørgsmål skal deltagerne udfylde svar i en enkel tabel. Tabelspørgsmål er en art fritekstspørgsmål, hvor deltageren selv skal formulere svaret. I et tabelspørgsmål oprettes et skema, som deltageren kan udfylde med sin information.

Siden afslutning

Når deltageren har besvaret sidste spørgsmål, møder de afslutningsteksten.