Sådan gør vi hos os – Skæring Skole

af

På baggrund af et interview med pædagogisk leder Steffen Sax fra Skæring Skole i Aarhus Kommune, kommer vi her med lidt inspirationsmateriale til, hvordan arbejdet med Klassetrivsel også kan se ud.

Vi gennemgår hvordan Steffen Sax har implementeret Klassetrivsel i det daglige arbejde med elevernes trivsel og læringsmiljø på Skæring skole, og hvilke fordele han og hans kolleger på skolen fremhæver i forbindelse med at arbejde med Klassetrivsel.

Du kommer omkring:

  • Steffen Sax’ rolle som pædagogisk leder
  • Processen omkring udførelsen af undersøgelserne
  • Årets gang på Skæring Skole med Klassetrivsel
  • og til sidst en opsummerende gennemgang af de fordele man oplever på skolen ved at arbejde med Klassetrivsel

Vi håber, at dette kan være en inspiration til dig om, hvordan Klassetrivsel kan indarbejdes i hverdagen på jeres skole.

God fornøjelse!

Den pædagogiske leders rolle

 

Steffen Sax er pædagogisk leder på Skæring Skole for mellemtrinnet og udskolingen, hvilket på Skæring Skole er 4.-9. årgang. Steffen Sax har i samarbejde med resten af ledelsen besluttet at alle klasserne i mellemtrinnet og udskolingen jævnligt skal udføre undersøgelser i Klassetrivsel og han fungerer som tovholder på skolens brug af Klassetrivsel.

Steffen Sax fortæller, at han er tilfreds med arbejdet i Klassetrivsel, fordi det bringer ham, som pædagogisk leder, nærmere eleverne og sætter ham bedre i stand til at vejlede klassernes lærere og pædagoger ift tiltag vedrørende trivsel og læringsmiljø. Klassetrivsel kvalificerer hans arbejde og samarbejdet med klassernes lærere og Klubbens pædagoger. På Skæring Skole er Klassetrivsel med til at styrke det tværfaglige samarbejde.

Fordi undersøgelserne kvalificerer arbejdet med elevernes trivsel og læringsmiljø har Steffen Sax bestemt at undersøgelserne er “skal-opgaver”. De er “skal-opgaver” i den forstand, at alle klasser skal gennemføre undersøgelserne og alle lærere skal være med til at læse og uddrage viden af Klassetrivselrapporterne. Hans hensigt er på sigt at skabe en arbejdskultur, hvor lærerne og pædagogerne helt naturligt arbejder dataorienteret i deres hverdag, fx ved at data fra undersøgelserne skal indgå som en fast del af dagsordenen på klassekonferencerne. Undersøgelserne udføres systematisk hen over skoleåret, hvilket uddybes yderligere herunder.

Processen omkring udførelsen af undersøgelserne

 

Steffen Sax fastsætter undersøgelsernes spørgeramme og benytter spørgsmål fra Klassetrivsels gennemarbejdede spørgsmålsbibliotek og berammer undersøgelser til cirka 20 spørgsmål i alt. Udover spørgsmål fra spørgsmålsbiblioteket, der er en del af Klassetrivsel, tilføjer Steffen Sax også egne selvkomponerede spørgsmål vedrørende elevernes digitale liv, da han anser oplysninger om dette, som meget vigtig viden at have om den aldersgruppe, der arbejdes med. Når man opretter en undersøgelse har man mulighed for at tilføje egne spørgsmål, hvilket giver mulighed for at egne undersøgelsesområder kan tilføjes og tilpasses klassens/skolens behov. 

Steffen Sax inkluderer ikke flere spørgsmål end 20, da han ønsker at få en undersøgelse af høj kvalitet. Stilles der mange spørgsmål til eleverne vil der være risiko for at en del af eleverne begynder at svare med en høj grad af ligegyldighed, hvilket naturligt vil forringe datasættets kvalitet. 

Undersøgelserne gennemføres i alle klasser, og når der foreligger indsamlet data, læser Steffen Sax rapporterne igennem og beder ligeledes klassernes lærere og pædagoger om at læse rapporterne. Alle klasser behøver ikke gennemføre undersøgelserne samtidigt. Dette giver en fleksibilitet i den daglige undervisning, hvor lærerne har frihed til at tilrettelægge afviklingen af undersøgelserne, således de passer ind i den planlagte undervisning. Denne fleksibilitet gør endvidere, at Steffen Sax ikke overbebyrdes med arbejdet med at læse alle klassernes rapporter. Det kan både han og lærere/pædagoger gøre løbende i takt med at undersøgelserne gennemføres i de respektive klasser. 

Efterfølgende diskuteres resultaterne i dybden på de halvårlige klassekonferencer. Udover Steffen Sax og klasselærerne, deltager også Klubbens pædagoger i arbejdet omkring klassekonferencerne. Alle får lov og mulighed for at “nørde” data, som Steffen Sax udtrykker det. Han fremhæver endvidere, at det for alle, datatække eller ej, er meget nemt at læse og forstå de forskellige diagrammer i Klassetrivsel. At data bearbejdes af Klassetrivsel gør arbejdet med data herfra nemt, og det er let at læse sig til forskellige problemstillinger, hvorfor det også bliver nemmere at målrette og udvælge tiltag i trivselsarbejdet. Steffen Sax lægger særlig vægt på at sociogrammerne er en stor hjælp. At pilene har forskellige farver gør det nemt at identificere større og mindre grupperinger, samt elever der har et meget lille eller intet netværk.

Når data er “nørdet” (red: læst) nok, udvælges forskellige fokusområder og tiltag ift disse planlægges. Steffen Sax bemærker at Klubbens pædagoger inddrages, da det sociale arbejde er deres spidskompetence og fordi de har børnene i mange timer efter skole. Han giver et eksempel på en lidt hård drengegruppering, som godt kunne trænge til at blive løsnet lidt op. Denne opgave deltager Klubpædagogerne også i.

Opfølgende tiltag, med fokus på elevernes trivsel, er en del af det systematiske arbejde, hvor Klassetrivsel indgår. Efter diskussionerne på klassekonferencerne, hvor diverse tiltag bliver planlagt, sættes der også en dato for en opfølgende undersøgelse. Den opfølgende undersøgelse evaluerer de iværksatte tiltags effekt og ligger til grund for eventuelle nye tiltag. På den måde bliver der kontinuerligt arbejdet med data fra Klassetrivselrapporterne. Ved denne iterative arbejdsprocess, foreligger der altid data fra en nylig undersøgelse, som er under bearbejdning og man har en ny undersøgelse på tegnebrættet. Den nye undersøgelse skal evaluere de iværksatte tiltag og ligge til grund for fremtidige tiltag.

Figuren illustrerer forløbet med Klassetrivsels rapporter, som arbejdet tilrettelægges på Skæring Skole.

Årets gang med undersøgelserne

 

Som nævnt har Steffen Sax fastlagt arbejdet omkring brugen af Klassetrivsel, således arbejdet er en obligatorisk del af klassekonferencerne. Derfor er der en fast og klar struktur:

    • Op til jul udføres en undersøgelse inden klassekonferencerne
    • I januar/februar til marts iværksættes tiltagene og får den tid de skal have til at virke
    • I april udføres en opfølgende undersøgelse, som evaluerer tiltagenes effekt
    • I maj læses data fra april-undersøgelsen på klassekonferencerne og nye tiltag besluttes og iværksættes
    • I næste efterår følges op på sidste forårs undersøgelse og tiltag med en undersøgelse

Fordele ved at arbejde med Klassetrivsel

 

Steffen Sax nævner flere fordele ved at arbejde med Klassetrivsel. I det her afsnit vil vi runde de vigtigste aspekter, som Steffen Sax fremhæver.

Den største fordel ved at benytte Klassetrivsel er at både han, som leder, og klasselærerne/pædagogerne får et nemt og hurtigt indblik i elevernes opfattelse af deres trivsel og læringsmiljø. De indsamlede data er i øvrigt nemme at overskue, da de er forarbejdet i Klassetrivsels forskellige diagrammer. Særligt sociogrammerne og de stakkede søjler er gode og overskuelige.  Sociogrammerne og de stakkede søjler er præsenteret med forskellige farver, for at gøre læsningen af dem lette. Generelt er Klassetrivselrapporterne nemme at læse og forstå, fortæller Steffen Sax.

Platformen er også meget overskuelig og betjeningsvenlig. Det er nemt at opsætte en undersøgelse og dele dem med kolleger. Deres erfaring er, at det også er  nemt for eleverne at besvare undersøgelser, fordi der ikke er forstyrrende elementer og opsætningen er intuitivt nemt for dem.

Værdien af outputtet fra undersøgelserne er højt, og det kræver kun lidt tilvænning for det pædagogiske personale at arbejde med og læse rapporterne i Klassetrivsel, fortæller Steffen Sax. Efterhånden er det blevet et så naturligt værktøj for lærerne, at flere af helt “autonomt” (altså ud over de obligatoriske “skal-undersøgelser”) er begyndt at opsætte og udføre deres egne små undersøgelser blandt eleverne. Den autonome brug er Steffen Sax begejstret for, for det betyder at lærerne har taget værktøjet til sig og er glade for at benytte Klassetrivsel. Der er endda flere lærere og pædagoger i indskolingen, der er begyndt at spørge nysgerrigt ind til Klassetrivsel. Grunden til at flere er begyndt på den autonome brug, er netop fordi værktøjet er så lige til, nemt og overskueligt at bruge. Steffen Sax formoder, at den model de har for brugen af Klassetrivsel vil blive adopteret af indskolingens lærere, pædagoger og pædagogiske leder.

Generelt mener Steffen Sax, at Klassetrivsel er en virkelig god metode til at arbejde dataorienteret. Det kan være svært at arbejde dataorienteret som lærer eller pædagog på gulvet, hvor der er mange vigtige opgaver, men med Klassetrivselrapporterne er det nemt og lige til at gå til for alle. Ikke kun for ledelsen.

 

Har du kommentarer eller en god historie, du gerne vil fortælle? Kontakt irene@skolevisioner.dk