Klassetrivsel er stadig aktuelt under Covid-19 krisen

af

Klassetrivsel og skolelukning under Coronakrisen

I dette indlæg giver vi forslag til, hvordan Klassetrivsel kan hjælpe lærerne/pædagogerne med at “tage temperaturen” på, hvordan eleverne har det.

Vi håber, du kan bruge vores betragtninger i dit arbejde med elevernes fortsatte trivsel og læring her under skolelukningen.


 

Kære pædagog, lærer, leder, bruger af Klassetrivsel

Vi er her stadigvæk og Klassetrivsel er åben!

Alle medier svømmer over med historier om Covid-19 krisen, vi både som lokalsamfund og verdenssamfund står i.

Vi ved, at alle lærere/pædagoger pludselig er crash-landet i en arbejdssituation, der er ganske ekstraordinær. Til dagligt lægger I et stort arbejde i at danne og uddanne vores børn og unge (tak for det!) og det ved vi I fortsætter med at gøre via fjernundervisning. Vi håber, at kunne hjælpe jer med at undersøge elevernes generelle trivsel og læringsmiljøer (rundt omkring i hjemmene) også i denne specielle tid.

Så selvom vi ikke er sammen i klassen, kan Klassetrivsel bruges til at undersøge, hvordan alle vores kære elever klarer den uvante situation, og som en del af arbejdet med at holde kontakten til eleverne.

Foto: Unsplash

Mange lærere og offentlige myndigheder bekymrer sig og understreger, at vi ikke skal tabe sårbare og udsatte børn på gulvet i den alvorlige situation, som det også fremgår af undervisningsministeriets pressemeddelelse, der udkom d. 19/03/2020. 

 

At lave en undersøgelse

Du kan med en Klassetrivsel-undersøgelse få den nødvendige indsigt i elevernes aktuelle relationer, om der er elever der har svært ved at arbejde alene og om der er elever, der ikke kan få den nødvendige hjælp til skolearbejdet.
Vi har udarbejdet nogle forslag til hvad du kan spørge eleverne om. Det er vigtigt for os at understrege at dette er forslag! I skal være konkrete i det I spørger eleverne om, hvis ikke risikerer I at det bliver for overfladisk. Det er essentielt at alle undervisere tager deres egen kontekst i betragtning, når I stiller spørgsmål, så spørgsmålene er relevante for jeres elever og jeres egen situation.

I Klassetrivsel får du alle elevernes svar på dine spørgsmål og alle elevernes oplevelser kommer frem. I rapporten kan du som lærer, både se hvordan eleverne oplever deres egen situation, og du kan få både direkte (selvfølgelig alt efter hvad du spørger om) og ikke mindst indirekte tilbagemeldinger på den effekt struktureringen af undervisningen har hos eleverne – om der er noget der skal justeres fremadrettet.

Når du laver en undersøgelse, kan du også overveje hvorvidt forældrene bør inddrages. Det kan give forældrene tryghed i forhold til hvad I spørger om og især når det kommer til de yngre elever, kan disse have behov for hjælp til at besvare undersøgelsen (og du undgår at skulle lægge lyd på spørgsmål). Der ligger forslag til en svarvejledning under signaturen.

I det følgende har vi formuleret stikord til inspiration til hvad du kan spørge eleverne om – og som tidligere nævnt: udvælg og formuler så det er relevant ind i jeres kontekst:

    • Mængden af lektier (når eleven alt, hvor meget tid bruger eleven)
    • Struktur (komme i gang, fastholde elever, hvornår arbejder eleven)
    • Støtte (mulighed for hjælp, behov for mere hjælp, feedback fra læreren)
    • Niveauet på opgaverne (er det faglige niveau passende)
    • Netværk i klassen – sociometriske spørgsmål om både det faglige samarbejde i klassen og socialt, om hvorvidt de holder kontakten med hinanden over sociale medier.
    • Elevens eget syn på netværket i klassen, savner de kontakten med hinanden.
    • Samarbejdsgrupper – sociometriske spørgsmål til at danne samarbejdsgrupper (funktionen grupper og pladser) – Hvem vil du gerne arbejde sammen med? Hvem vil du arbejde sammen med i “fag” (fag erstattes af f.eks. dansk, matematik mv.)

 

Personværn/GDPR

Selvom verden står på den anden ende, så er personværn/GDPR og spørgeetik stadig lige aktuelt.
Spørgsmål anbefales at gå på elevens egen oplevelse og brug valgspørgsmål eller sociometriske spørgsmål alle steder, hvor det er relevant.
Læs eller genlæs meget gerne vores vejledning omkring at oprette og gennemføre undersøgelser GDPR-sikkert: https://klassetrivsel.dk/project/gdpr-personvaern/

Og lige et par ekstra overvejelser:

    • Husk at nøgler skal distribueres på forsvarlig vis gennem fx Aula.
    • Sørg for at være sikker på, at du overholder din arbejdsplads’ retningslinjer for brugen af Klassetrivsel. Orientér evt din leder om, at du laver undersøgelsen.

 

E-learning

Udover muligheden for at følge med i elevernes trivsel og arbejdssituation på afstand, vil vi også opfordre til at benytte tiden hjemme til at gennemgå vores e-learning, hvis du godt kunne tænke dig at blive endnu skarpere på, hvilke muligheder Klassetrivsels værktøj rummer og hvilke forskellige features, der er indeholdt i værktøjet.

 

Til lærere, pædagoger, ledere og konsulenter, der er interesserede i Klassetrivsels værktøj, tilbyder vi en forlænget prøveperiode frem til sommerferien. Er du interesseret, så hop ind og skriv din skole op nu. 

Lad os endelig høre fra dig, hvis du gennemfører Klassetrivselundersøgelser under corona-krisen! Vi vil meget gerne høre, hvordan du oplever at bruge værktøjet i den her særlige situation. Kontakt irene@skolevisioner.dk 

 

Vi håber, I alle kommer godt igennem disse dage og holder jer friske!

Med venlig hilsen

Klassetrivsel
Når trivsel og relationer har betydning

Bilag: “Vejledning til “at besvare”(til eleverne).”

    • For at logge ind med engangsnøglen, skriv i URL-linjen: elev.klassetrivsel.dk (videresender eleven til vores sikre log ind side)
    • I den sorte rude med “Deltagerlogin” skrives den udleverede engangsnøgle
    • Når du er logget ind, læs teksten i overlægsvinduet om formålet for undersøgelsen, lukkes ved tryk på kryds i hjørnet af vinduet.
    • Du navigerer ved at trykke på pil i hhv. højre (frem til næste spørgsmål) eller venstre (tilbage til forrige spørgsmål) hjørne foroven.
    • Spørgsmål der er obligatoriske skal besvares inden du kan komme retur til forrige side eller videre til næste