Læsningseksempler i Klassetrivsel
Læsningseksempler i Klassetrivsel
Eksemplerne i dette boligindlæg er udelukkende tænkt som inspiration til, hvad man kan se efter i en Klassetrivselrapport med sociogrammer.
Husk at alle klasser er unikke og at du kender din klasse bedst.
Har du selv nogle interessante grupperinger i dine sociogrammer, vil vi selvfølgelig gerne høre om dine oplevelser. Du kan altid skrive til info@klassetrivsel.dk. Husk at vi ikke må se dine resultater, men du må gerne fortælle os om dem, hvis du ikke nævner elevernes navne for os. Vi vil meget gerne høre fra vores brugere 👌
Trekantsrelationer
Sociogram: Klassetrivsel
I dette eksempel har klassen 3 trekantsrelationer (i cirklerne ovenover). En trekantsrelation er kendetegnet ved, at tre elever alle peger på hinanden.
Betydningen af en trekantsrelation er, at de tre elever ofte har en stærk gruppe, som andre elever har svært ved at komme ind i. Jo flere trekant-relationer, jo sværere er det for de elever, som står i yderkredsen at komme ind i kammeratskabet.
I ovenstående tilfælde er (pige 04) og (dreng 01) isolerede, men de kan have svært ved at komme ind i kammeratskabet, da resten af klassen er opdelt i stærke grupperinger med mange, gensidige relationer.
Opsamling: Arbejdet i denne klasse skal i høj grad handle om at inkludere andre elever i allerede eksisterende grupper.
Elever, der ikke bruger deres svarmuligheder
Sociogram: Klassetrivsel
Spørgsmålet ovenover lyder: ”Hvem fra klassen vil du kunne fortælle en personlig hemmelighed til?”
Alle elever kan til hvert spørgsmål vælge tre klassekammerater. Ovenover kan man se, at flere elever kun vælger en eller to klassekammerater, som de kan stole på – Hvorfor det? (vær nysgerrig).
Det samme kunne gøre sig gældende i andre rapporter, og også her ville det være relevant at se efter, om alle eleverne i klassen bruger deres tre svarmuligheder. Hvis der er elever, der ikke bruger alle tre muligheder, må der være en årsag, som man kan være nysgerrig på.
Opsamling: Se efter, om alle elever bruger deres tre svarmuligheder – gør de ikke det, så vær nysgerrig på hvorfor.
Stærke grupperinger:
Sociogram: Klassetrivsel
Ovenover er der skitseret to drengegrupper. Værd at bemærke er, at:
- imellem de to drengegrupper er der ingen valg, det vil sige, at ingen drenge i de to grupper vælger drenge fra den anden gruppe
- drengene i de to grupper vælger kun drenge inden for deres egen gruppe, altså ingen drenge søger ud af grupperne
Eksemplet viser to meget lukkede drengegrupper, som ikke vælger andre elever i klassen end dem, de normalt går sammen med.
Det kan være hensigtsmæssigt at se efter, hvor lukkede grupperne er i klassen, da lukkede grupper kan gøre det svært for andre elever at komme ind i fællesskabet.
Som nævnt i starten, så er dette kun vores eksempler på, hvordan man kan læse sine sociogrammer i Klassetrivsel.
HUSK at DU er EKSPERTEN i din klasse. Du sidder med en stor viden om, hvordan dine elever er, hvordan de trives og hvilke relationer de har. Husk at benytte den viden, når du læser dine sociogrammer.
God fornøjelse!