Læsetid: 5 minutter

Sådan gør i hos os – Middelfart Kommune

Vi håber, at Allans fortælling kan inspirere dig og vise hvor mange forskellige tilgange, der kan være til at bruge Klassetrivsel, når man har et abonnement.

Du vil komme omkring:

1. Allan Schlossers job og funktion
2. Hvordan han arbejder på tværs af kommunens skoler
3. En skitsering af samarbejdsprocessen med kommunens skoler
4. Hvilke fordele han oplever ved at bruge Klassetrivsel

Job hos Middelfart Kommune

Allan Schlosser arbejder til dagligt som læringskonsulent ved Middelfart Kommune. Han er fuldtidsansat på kommunen og indgår i et tværfagligt team sammen med andre konsulenter (bl.a. ergoterapeuter og skolepsykologer). Hans opgave er at skabe et kontinuerligt samarbejde med skolerne om at optimere elevernes læringsmiljø og trivsel. Arbejdet med læringsmiljø og trivsel består blandt andet af at vejlede skolerne om det generelle trivsels arbejde, at hjælpe med “tunge” sager og at lede et AKT-netværk. På skolerne vejleder han både det pædagogiske personale og ledelsen i at løse komplekse sager. Det kunne f.eks være sager med hele klassemiljøer, der er gået i hårdknude og med enkelte elever, der mistrives.

Han arbejder altid tæt sammen med skolernes AKT-lærer og samarbejdet med skolerne opstår også ofte på baggrund af en henvendelse fra blandt andet skolens AKT eller skolens ledelse. De “kalder på” ham, når de har behov for sparring og det er i den sammenhæng Allan benytter Klassetrivsel. Mere herom senere.

På tværs af skolerne

Allan Schlossers opgaver strækker sig på tværs af kommunens skoler, hvor opgaverne lyder på at hjælpe og vejlede skolernes ledelser, det pædagogiske personale samt AKT’ere. Målet for ham er, gennem et kontinuerligt samarbejde med skolerne, at optimere elevernes læringsmiljø og trivsel.

At han er rundt på alle skolerne, gør ham til en art “vidensbærer” Dette betyder, at han, som det ligger i ordet, bærer viden fra det ene skolemiljø til det andet. Samarbejdet med skoleledelserne er meget tæt og Allan Schlosser giver sparring til både ledelse som  lærer/pædagog. Hans helikopterperspektiv og erfaring fra de skoler han hjælper, giver ham en bred portefølje at gribe i, når han vurderer, hvilke tiltag, der kan benyttes i en given sammenhæng. Den viden sætter han naturligvis i spil, når han hjælper rundt omkring på skolerne. Ja, man kunne fristes til at kalde ham for et “vandrende katalog over handlingsplaner”.

I løbet af en periode er Allan Schlosser i samarbejde med kommunens øvrige konsulentteam rundt på samtlige af kommunens skoler. Ved at have en turnusordning sikrer de, at alle skoler får mulighed for at få den hjælp de har behov for, men det har ligeledes den effekt, at de ansatte på skolerne bliver opmærksomme på, at der er hjælp at hente og ikke kommer til at glemme det i en travl hverdag. Udover denne turnus, kommer han selvfølgelig ud til de skoler, der sender bud efter ham ved sager, hvor de ønsker sparring.

Når han er ude på skolerne, både i forbindelse med sin turnus så vel som de tungere sager, så prioriterer han at være til stede på lærerværelset i frikvartererne. På den måde bliver han et “kendt ansigt” på skolerne og han oplever, at der er meget større sandsynlighed for, at han får snakket med nogle, som måske ikke ville opsøge ham ellers. Derved er kontakten med han mindre “farlig” og mere uformel, og han kan også få mulighed for at tage fat på eventuelle problematikker tidligt i et forløb.

Begrundelsen Allan Schlosser giver for at benytte Klassetrivsel er, at værktøjet tilbyder gennemarbejdet data af høj kvalitet. Han fremhæver, at Klassetrivsels diagrammer er overskuelige, både for ham, men i lige så høj grad for det pædagogiske personale og ledelsen på skolerne, som måske ikke alle har arbejdet med data på denne måde tidligere. Sociogrammerne og de stakkede søjler giver ofte “aha-oplevelser”, som han beskriver det, og disse “aha-oplevelser” ville man ikke få på samme måde gennem klasseobservationer, som han i øvrigt også benytter sig af. Kombinationen af observationer OG undersøgelser i Klassetrivsel er god, bemærker han.

Før Klassetrivsel-undersøgelsen sættes i gang skal spørgerammen tilrettelægges. Det er et  vigtigt arbejde, hvor Allan i høj grad inddrager lærerne/pædagoger omkring klassen og sammen har de hele tiden den givne problematik for øje. Børnenes forældre informeres altid om processen og inddrages i det omfang det er muligt og der er behov for. De informeres fx gennem forældremøder for alle forældre eller enkeltvist – alt efter, hvad der giver bedst mening i den enkelte situation.

Når Allan og skolens personale har opsat undersøgelsen, gennemføres den blandt eleverne. 

Fordi Klassetrivsel stadig er et nyt værktøj for de fleste ansatte, har Allan Schlosser valgt, at  han læser Klassetrivsel-rapporterne igennem, før han præsenterer dem for personalet.

Herefter gennemgår han dem sammen med skolens personale og støtter på denne måde det pædagogiske personale i læsningen af rapporten. Ved at gennemgå rapporterne sammen med skolens personale, hjælper han dem også med at se de mange muligheder der er i Klassetrivsel, hvilket sætter personalet i stand til selv, at kunne gennemføre deres egne undersøgelser fremadrettet.

Efter rapporterne er gennemgået, tages en diskussion om, hvordan helhedsbilledet ser ud. Skolens personale og Allan Schlosser kommer med deres bud på tiltag og samarbejdet munder ud i målrettede tiltag og dermed en mulig løsning af problematikken. 

Selve gennemførelsen og implementeringen af tiltagene er herefter hovedsageligt op til skolen. Selvfølgelig står Allan Schlosser og kommunens konsulentteam til rådighed, såfremt der skulle være behov for hjælp igen. Generelt beror hele processen på et godt samarbejde mellem skolen og konsulentteamet og skolen kan altid får hjælp til tiltag, hvis der er behov.

Alt efter hvilken problematik, der er tale om, fastsættes et tidspunkt for en gentagelse af Klassetrivsel-undersøgelsen. Denne gentagelse fungerer som en opfølgning på de(t) iværksatte tiltag og har til formål at undersøge om tiltaget har den tiltænkte virkning, eller om der skal ændres og justeres i tiltaget.

Fordele ved at bruge Klassetrivsel i Middelfart Kommune

Den helt klare fordel ved at benytte Klassetrivsel er det gode overblik, man kan få gennem de mange illustrative figurer og diagrammer, der er tilgængelige i de automatisk genererede rapporter, der er til rådighed straks efter eleverne har svaret. Allan Schlosser beretter, at rapporterne er meget nemme at læse, også selvom man ikke er super-bruger i Klassetrivsel. Det kræver ikke megen tilvænning, før man kan uddrage viden om sin elevgruppe, fra oversigterne og det er en stor styrke ved værktøjet. At det så også er nemt at opsætte en undersøgelse og at det er nemt for eleverne at afgive svar, tæller bestemt heller ikke ned, siger Allan Schlosser. Han nævner også, at han godt kan lide, at Klassetrivsels værktøj giver en advarsel, hvis man bliver for ivrig med at tilføje spørgsmål. Hvis man har for mange spørgsmål i en undersøgelse, får man en advarsel, der indikerer, at undersøgelsen indeholder mange spørgsmål, og om man er sikker på, man vil gå videre. Denne advarsel får man fordi for mange spørgsmål vil besværliggøre læsningen af rapporten, men også fordi svarene fra eleverne bliver af ringe kvalitet, fordi de har svært ved at koncentrere sig om at svare, hvis en undersøgelse er for stor. Advarslen sikrer altså, at man får en undersøgelse af høj kvalitet.

Allan Schlosser fortæller også at sociogrammerne er meget brugbare, når han er med til forældre-/elevsamtaler. Her bruger han den anonymiserede udgave af sociogrammet, så han kan og forældrene/eleven hurtigt og nemt kan få en fælles forståelse af, hvordan situationen ser ud.

Konklusion

Som det fremgår er Allan meget tilfreds med at benytte Klassetrivsels værktøj. I samarbejdet mellem kommunens konsulentteam og skolens ledelse og pædagogiske personale giver værktøjet et solidt grundlag for at arbejde målrettet med elevernes læringsmiljø og trivsel. Det opsøgende arbejde han udfører, hans tilstedeværelse på skolerne og støtten i læsningen af Klassetrivsels-rapporterne bidrager i et fint samspil til at skolerne klædes godt på til det videre daglige arbejde med elevtrivsel og læringsmiljø. Den støtte skolerne modtager ifm. læsning af rapporterne sætter dem endvidere i fin stand til at kunne udføre egne undersøgelser efterfølgende. Eleverne inddrages i øvrigt gennem undersøgelserne og deres opfattelse af egen trivsel og eget læringsmiljø høres.

Processen omkring undersøgelserne og den efterfølgende evaluering af tiltagene (gentagelse af undersøgelsen) gør at både Allan og skolens personale får den information fra eleverne, der er behov for, så de i samarbejde kan udvælge og målrette indsatser.

Har du kommentarer eller en historie, du gerne vil fortælle? Kontakt irene@skolevisioner.dk