Sådan gør vi hos os – Min Friskole i Ørum
Sådan gør vi hos os – Min Friskole
“Kunst, krop og elevers trivsel”
Indledning
“Kunst, krop og elevers trivsel” er titlen på et masterprojekt fra DPU udarbejdet af Trine Kjær Skovgaard.
Trine Kjær Skovgaard er lærer på Min Friskole. Min Friskole er en nyetableret friskole, som ligger i Ørum på Djursland. Skolen rummer 165 elever fra 0. til 9. årgang.
Læs her, hvordan en af skolens overbygningsklasser gennem et undervisningsforløb på fem uger oplevede og erfarede, hvordan et fagligt indhold kan tilegnes gennem kunsten, kroppen og sanserne.
Desuden skitseres det, hvordan Trine Kjær Skovgaard har brugt forskellige metoder til at indsamle og bearbejde data om elevernes tilgang til hinanden og den faglige kontekst både inden og efter forløbet.
Foto: Trine Kjær Skovgaard, Udskolingslærer på Min Friskole
Et anderledes undervisningsforløb
Da Trine Kjær Skovgaard skulle lave sit masterprojekt på DPU, var hun nysgerrig efter at undersøge de pædagogiske effekter ved at inddrage kroppen, kunsten og sanserne i et undervisningsforløb i dansk. Udgangspunktet for projektet var et undervisningsforløb med titlen “Offer”. Undervisningsforløbet har samarbejde, trivsel, æstetik, kunst og krop som centrale og bærende elementer. Gennem forløbet har klassen bl.a. været på besøg i en kirke, arbejdet med mimiske fremstillinger af malerier og set skulpturen “Ofrende” af Peter Brandes. De har desuden selv fremstillet skulpturer i ler og brugt deres kroppe til at gengive og scenisk fremstille forskellige offertematikker.
Ideen til undersøgelsen fik Trine Kjær Skovgaard efter at have overværet, hvilken effekt på gruppedynamikken undervisningsforløbet havde i en anden klasse. Her stod Trines kollega, Bodil Kondrup, for gennemførelsen af forløbet, mens Trine blot observerede.
“Jeg kunne se, at de kom op af stolene, de fik mere liv i ansigterne, og der kom mere samtale. Det der med at lave kropslige øvelser, det gav et positivt samspil, hvor der var plads til grin og sjov samtidig med, at det handlede om et alvorligt tema.”
Trine Kjær Skovgaard oplevede, hvordan eleverne i den pågældende klasse blev mere aktive, og dialogen mellem dem blev udvidet. De kropslige øvelser havde en effekt, som Trine Kjær Skovgaard ikke havde forventet, selvom hun havde kendt klassen gennem en lang årrække. Der opstod et positivt samspil, hvor det faglige blev tilegnet på en ny måde.
|
Diagrammer i Klassetrivsel og figurationsteorien*
|
Fokus på trivsel i undervisningsforløbet “Offer”
Efterfølgende startede Trine Kjær Skovgaard forløbet op i sin egen klasse sammen med Bodil Kondrup, som tidligere havde gennemført forløbet. I Trine Kjær Skovgaards klasse var der en stor gruppe elever, som havde nogle negative skoleerfaringer med i bagagen. Trine oplevede, hvordan klassen var meget passiv og udeltagende, når hun stillede faglige opgaver. Uanset hvordan hun greb det an, forstummede samtalen, så snart hun stillede spørgsmål af faglig karakter til eleverne. Trine Kjær Skovgaard foretog mange didaktiske tiltag, men intet havde den ønskede effekt.
Eleverne havde efterspurgt mere bevægelse, kreativitet og materialitet i undervisning, hvilket Trine Kjær Skovgaard kunne imødekomme gennem undervisningsforløbet.
Trine Kjær Skovgaard ønskede at undersøge, om den mere kropslige og materielle tilgang til det faglige indhold kunne have en positiv effekt på elevernes sociale og faglige trivsel.
Foto: Skolevisioner
Udviklingen i elevernes faglige og sociale trivsel
Trine Kjær Skovgaard gjorde brug af flere metoder til at måle på elevernes oplevelser, tilgange og erfaringer.
- Hun bad dem nedskrive deres forventninger til aktiviteterne og efterfølgende deres konkrete oplevelser. Hun kaldte det skriblerier
- Hun observerede elevernes samspil, og hun talte med dem undervejs, når kollegaen stod for de faglige aktiviteter
- Hun gjorde brug af undersøgelser i Klassetrivsel
Skriblerier
Inden hver undervisningsgang introducerede Trine Kjær Skovgaard og Bodil Kondrup eleverne til dagens øvelser og aktiviteter. Eleverne indledte lektionerne med at nedfælde deres forventninger til dagens opgaver, øvelser eller ture. Trine Kjær Skovgaard kaldte aktiviteten “skriblerier”, hvilket indikerer, at der ikke var opstillet særlige krav til det, eleverne skulle nedfælde. Eleverne blev bedt om “at tømme hovederne”.
“Når vi lavede en øvelse eller var på tur, eller før vi startede undervisningsdagen, så skulle de skrive frit fra hovedet, hvordan de forestillede sig, at den dag skulle blive. Når vi så havde gennemført øvelse, så skulle de skrive, hvordan de havde oplevet det.”
Når de forskellige aktiviteter var blevet gennemført, så skulle eleverne skrive om deres konkrete oplevelser. Lærerne fandt bl.a. ud af, hvilke holdninger og tilgange eleverne havde til den undervisning, der skulle foregå. De kunne samtidig følge med i, om der skete en udvikling gennem forløbet.
Figur – Sociogram: Skolevisioner
Relationsdiagrammer og sociogrammer
Trine Kjær Skovgaard gjorde brug af sociogramspørgsmål i Klassetrivsel til at undersøge, om klassens dynamik ændrede sig – både fagligt og socialt. Hun havde tidligere observeret, at det specifikke undervisningsforløb “Offer” havde en effekt på gruppedynamikken: Hun besluttede derfor at anvende sociogrammerne til at blive klogere på de forandringer i gruppedynamikken, som forløbet muligvis kunne afføde.
Spørgsmålene i Klassetrivsel skulle adressere den faglige og sociale kontekst. Forløbet blev indledt og afsluttet med en undersøgelse i Klassetrivsel baseret på disse to centrale spørgsmål:
|
Spørgsmålene er bevidst rettet mod roller og positioner, som er det Trine Kjær Skovgaard har ønsket at udforske og undersøge gennem undervisningsforløbet. Eleverne blev bedt om at besvare spørgsmålene med et interval på fem uger.
Klassen og “Offer”
Trine Kjær Skovgaard er af den overbevisning, at trivsel skal være en medspiller i al faglig planlægning. Der eksisterer ifølge Trine Kjær Skovgaard et dialektisk og gensidigt forhold mellem den faglige og sociale trivsel.
“Jeg har den grundholdning, at alt hvad man laver i skolen også handler om at udvikle og fastholde god trivsel. Jeg bruger trivselsarbejdet som noget, der altid er i spil, når jeg planlægger undervisning.”
Da en del af eleverne i Trine Kjær Skovgaards klasse havde lav faglig selvtillid, var de modvillige til at udtrykke sig i læringsfællesskabet, og det var vanskeligt at få dem i tale, selvom Trine Kjær Skovgaard havde forsøgt forskellige strategier.
I begyndelsen af undervisningsforløbet var elevernes respons forbeholden, men deres holdning ændrede sig, og de gav udtryk for større frihed i tilgangen til opgaverne og øvelserne. Nogle sagde endda, at de ikke opfattede forløbet som “skolefagligt”, hvilket gav dem mod på at deltage og bidrage.
“Man skal hele tiden se de didaktiske overvejelser i forhold til den elevgruppe, der er, og hvad man kan med dem. Her spiller dynamikken hele tiden ind. Man kan sige, at det ikke er noget nyt at lave kropslig og kreativ undervisning. Jeg tror bare, at man skal gøre det med udgangspunkt i, hvem eleverne er, og det de udtrykker. At man afstemmer det med gruppe og lader dem vise vejen ved at snakke med dem og finde ud af, hvem de er, og hvad de gerne vil.”
Elevgruppen gav generelt udtryk for stor glæde ved, at den traditionelle undervisningsform bliver brudt. Den sanselige og kropslige undervisning tilbød eleverne en divers og forskelligartet måde at koble sig til det faglige stof. Derudover var eleverne blevet imødekommet på deres ønske om en anderledes tilrettelagt undervisning, hvilket øgede deres engagement.
Det generelle fokus i undervisningsforløbet “Offer” var trivsel. Det bevirkede en forandret didaktisk tænkning, hvor det ikke gav mening at foretage en opdeling af et fagligt og socialt trivselsaspekt.
Foto: Canva
Figur – Relationsdiagram: Skolevisioner
I sociogrammerne og relationsdiagrammerne så Trine Kjær Skovgaard, at der forekom små forskydninger i gruppedynamikken gennem undervisningsforløbet. Eleverne havde individuelt og i fællesskab erkendelser, der både var sanselige, æstetiske, kropslige og sproglige. Opmærksomheden var rettet mod de relationelle dynamikker, der influerer på det sociale og faglige læringsfællesskab.
Det var Trine Kjær Skovgaards opfattelse, at der blev skabt et tryggere rum til faglig fordybelse gennem de forskellige aktiviteter.
Trine Kjær Skovgaard bestræber sig på hele tiden at lytte til elevernes oplevelser og den respons, de giver. Hun lader eleverne vise vejen og afstemmer de didaktiske overvejelser og det faglige indhold med elevgruppen.
Diversitet og inklusion tænkes ind i alle øvelser og aktiviteter for at skabe muligheder for deltagelse i fællesskabet og i undervisningen. Hun ønsker at skabe et trygt undervisningsrum, hvor eleverne er klædt på til det, der skal foregå. De kender og forstår den funktion, de har og det, som forventes af dem.
Trine Kjær Skovgaard så, at der skete en understøttelse af trivslen gennem nye typer af fælles erfaringer, som involverede kroppen, kunsten og sanserne. Det bliver ifølge Trine Kjær Skovgaard muligt at møde sig selv, hinanden og lærerne i en forandret social kontekst. Processen og erfaringerne har styrket og udvidet elevernes deltagelsesmuligheder i det sociale læringsfællesskab.
Tidligere erfaringer med Klassetrivsel
|
Trine Kjær Skovgaard har brugt klassetrivsel gennem en lang årrække. Hun har tidligere foretaget to undersøgelser om året – en i starten af skoleåret og en i slutningen af skoleåret. Nedenstående er eksempler på, hvad Trine Kjær Skovgaard har brugt Klassetrivsel til 1. Trine Kjær Skovgaard har erfaret, at sociogrammerne kan bidrage med en indsigt, som man ellers ikke kan få adgang til gennem observationer af klassen eller samtaler med eleverne. Der ligger ofte skjulte elementer i relationerne, som det kan være meget vanskeligt at få adgang til. Denne viden er ifølge Trine Kjær Skovgaard meget vigtig, hvis man som lærer vil lave interventioner i en gruppe. Hun har bl.a. brugt sociogramspørgsmålene til at blive klogere på, hvilke elever, der fungerer som bindeled til forskellige grupperinger eller konkrete elever. Som lærer kan man gøre brug af den viden til at forbinde flere elever til hinanden eller åbne gruppekonstellationer for nye elever. Trine Kjær Skovgaard har brugt den viden til sammensætning af grupper, makkerpar eller etablering af nye siddepladser i klassen. “Hvis jeg ved, at nogen ligger lidt perifert i klassefællesskabet, så tænker jeg dem ind og med – især gennem forskellige gruppekonstellationer eller siddepladser. Eller jeg tilbyder en undervisning, hvor flere kan være med, så man ikke skiller nogen fra gennem aktiviteterne, men nærmere inkluderer flere. Det kan også være at give børnene roller eller funktioner, så de ved, hvad de skal.” Det giver ifølge Trine Kjær Skovgaard en mulighed for at øge og udvide elevernes kendskab til hinanden og dermed forhindre og forebygge, at elever har en perifer position i klassen. 2. Trine Kjær Skovgaard havde på et tidspunkt en elev, som var både fysisk og verbalt dominerende. Der var ofte mange elever omkring den pågældende elev, så han forekom at være meget toneangivende og styrende. Trine Kjær Skovgaard gjorde brug af et spørgeskema i Klassetrivsel til at komme nærmere gruppedynamikken i klassen. Relationsdiagrammerne og sociogrammerne viste overraskende, at ingen af de andre elever i klassen valgte den pågældende elev som en god ven. “Da jeg havde set sociogrammet, så viste det sig, at der slet ikke var nogen, der valgte ham, som en god ven. Han var i virkeligheden helt uden for fællesskabet, selvom han i klasserummet så ud som om, han styrede det hele. Det gav mig nogle informationer om, hvordan de andre var rettet mod ham. Hvad er det for en position, han er i, og hvorfor reagerer han, som han gør? På den måde fortæller sociogrammerne nogen gange noget mere, end det man kan se.” Det var nemt at fejltolke elevens adfærd og position i klassen. Han forekom at have en meget dominerende position i fællesskabet, men i virkeligheden var han helt uden for gruppen. Undersøgelsen affødte et nyt perspektiv på den pågældende elev. Man kunne spørge sig selv, hvilken relation havde de andre elever til ham, og hvorfor reagerede han, som han gjorde? Med den indsigt, som sociogrammerne giver, blev det muligt at arbejde for at give drengen en ny position i fællesskabet. |
|
Hvis du har en god historie, så hører vi meget gerne fra dig:
|
Noter:
*Figurationsteorien. En fokusering på kæder af gensidig afhængighed (“figurationer“) i stedet for isoleret på individ eller struktur.
