Sådan gør vi hos os – Skolen i Sydhavnen

af

Læsetid: ca. 13 minutter

 

Sådan gør i hos os – Skolen i Sydhavnen

Læs med her, hvordan Pædagog Robert Walker arbejder med sine elevers trivsel.

 

”Det er et kæmpe stærkt værktøj!”

Sådan siger skolepædagog Robert M Walker om sine erfaringer med at bruge Klassetrivsel.  Walker arbejder som skolepædagog i indskolingsregi på Skolen i Sydhavnen. Han har allerede, da han som meritpædagogstuderende skrev bacheloropgave om Klassetrivsel, og siden gennem hele sit pædagogiske virke, gjort systematisk brug af trivselsværktøjet. Walker blev begejstret for, at værktøjet giver mulighed for en indsigt i sociale og relationelle dynamikker, som ellers ikke er åbenlyse. En indsigt, som kan omsættes til noget, der giver værdi i praksis.

Tekstens hovedpunkter:

 

  • Hvordan Klassetrivsel kan benyttes set fra en skolepædagogs faglige perspektiv
  • Hvordan sociogramspørgsmålene kan understøtte arbejdet med klassens relationelle samspil
  • Hvordan trivselsundersøgelserne afhjælper “blinde vinkler” og forudindtagede holdninger til børnene og deres relationelle samspil
  • Hvordan specifikke pædagogiske initiativer kan give marginaliserede børn muligheden for at positionere sig på ny
  • Hvordan formuleringen af egne spørgsmål i Klassetrivsel kan rette fokus mod et særligt pædagogisk undersøgelsesfelt

 

Klassetrivsel kvalificerer det pædagogiske arbejde

 

Som skolepædagog har Walker fokus på det relationelle samspil i klassen. Han bruger klassetrivselsværktøjet som et undersøgelsesfelt, hvor han forholder sig nysgerrigt og ydmygt til klassens sociale og relationelle rum. Han har stor erfaring med at foretage månedlige undersøgelser med de samme spørgsmål for derved at følge og beskrive udviklingen over tid.

Mand til robert walker blog

Walker fortæller, at den indsigt, man får gennem Klassetrivselsundersøgelserne, kan deles i teamet omkring klassen og samtidig målrette de pædagogiske tiltag, så effekten af dem højnes. Undersøgelsen er samtidig en måde at reducere blinde vinkler og forudindtagede holdninger til børnene og deres indbyrdes relationer. De fleste, der arbejder med børn ved, at man kan observere meget, men de erkender også, at det i praksis er umuligt at følge med i alt, hvad der rører sig i hele børnegruppen. Gang på gang er Walker blevet overrasket over udfaldet af en undersøgelse. Undersøgelsen bidrager med værdifuld viden, som afviger fra den forestilling, man havde i forvejen.

Walker forklarer her, hvordan han opfatter “de blinde vinkler”:

“…det kan være, at man har en særlig forforståelse af et barn. At man måske ikke er så objektiv i sin tilgang, som man bilder sig ind, at man er. At man måske har nogle “blinde vinkler”, “skyklapper”, nogle forestillinger om, at noget er på en bestemt måde. At nogle relationer er på en bestemt måde, at nogle børn har en bestemt position i fællesskabet og bliver “set”, men faktisk ikke bliver det alligevel”.

Særligt sociogramspørgsmålene er værdifulde, når det handler om at tage temperaturen på klassefællesskabet. Walker vurderer, at sociogramspørgsmålene kan fortælle en hel del om børnenes sociale kapital[1]. Robert Walker ser de stakkede søjler som udtryk for børnenes sociale kapital i klassefællesskabet. Hvis en elev får mange tilvalg fra sine klassekammerater, så er det et udtryk for, at denne elev har en høj social kapital og dermed en stærk tilknytning til et fællesskab.

Gennem sociogramspørgsmålene bliver Robert Walker opmærksom på de børn, som befinder sig i periferien af det sociale fællesskab. Den indsigt gør det muligt at iværksætte pædagogiske initiativer, så de marginaliserede børn kan positionere sig på ny.

cyklus for underøsgelser

Fra viden til handling

 

Den fremgangsmåde Robert Walker bedst kan lide at benytte, når han arbejder med Klassetrivsel, er at lave hyppige undersøgelser. Han gennemfører månedlige undersøgelser med børnene, for på den måde mener han, at han opnår de bedste forudsætninger for at holde øje med børnenes trivsel. Samtidig kan han evaluere på de pædagogiske tiltag han søsætter.

I relation til klassefællesskabet har Robert Walker iværksat en række sociale aktiviteter. Børnene lavede små skuespil og film, hvor de tog udgangspunkt i nogle rolle- og dilemmakort  Med det afsæt lavede børnene deres egne fortællinger, og derigennem skabte de et nyt narrativ og en mere fyldestgørende fortælling om hinanden. Efterfølgende foretog Robert Walker en ny undersøgelse og registrerede, at børn, som ellers ikke eller i ringe grad var blevet valgt af andre børn, nu i højere grad var blevet “set” og valgt af de andre.

Den faste struktur med månedlige undersøgelser kan se ud som i figuren her til venstre. Start “klokken 12”:

Denne metode sikrer, at man hele tiden har opdateret viden om børnenes trivsel, og at man kontinuerligt giver børnene mulighed for at lade deres stemmer blive hørt. En anden vigtig pointe er, at en undersøgelse er udtryk for et “øjebliksbillede”. Resultaterne afspejler børnenes trivsel, da de gennemførte undersøgelsen. Ved at lave hyppige undersøgelser, giver man sig selv mulighed for at følge børnenes trivsel ganske nøje – også over tid. Dette er også stærkt medvirkende til, at Robert Walker vælger at gennemføre undersøgelser hyppigt – nemlig at han får mulighed for at følge med.

 

Værdi i praksis

 

Udover at være et praktisk værktøj, der giver indblik i og overblik over børnenes relationer, så nævner Robert Walker også, at Klassetrivsel er enormt tidsbesparende.

“Jeg har været i praksis så længe, at jeg godt kan huske, hvordan det var at sidde med papirlapper, som børnene havde udfyldt med hinandens navne, når man skulle parre børnene, danne grupper eller på anden vis analogt skulle danne sig et overblik over børnenes sociale relationer”.

Med Klassetrivsel går denne proces meget hurtigere, og man slipper for de frustrationer, der naturligt følger med, når man sidder med det analogt. Til dette arbejde er det muligt at benytte Klassetrivsels gruppeværktøj. Så snart en undersøgelse med sociogramspørgsmål er færdigbesvaret og afsluttet, har man adgang til gruppeværktøjet, og grupper kan dannes med så lidt som fem klik.

“Man kan spørge om alt muligt og så omsætte det til praksis.”

 

Udover sociogramspørgsmålene har Robert Walker gjort brug af muligheden for at forme og udvikle egne spørgsmål målrettet den konkrete gruppe af børn.

Tilskyndelsen fik han efter et foredrag med Lotus Turéll, hvor hun fortalte, hvordan det havde været at vokse op i en familie, som udadtil virkede harmonisk og velfungerende, men indadtil havde nogle problemer. Fortællingerne fra foredraget rørte Robert Walker dybt, og han besluttede at udvide sin spørgeramme, for hvorfor skulle der ikke også være børn i hans varetægt, som havde det på samme måde?

Robert Walker fortæller, at det var en forudsætning for at introducere åbne spørgsmål, at børnene var bekendte med værktøjet.

Han bestemte sig for at udvide med et enkelt spørgsmål:

Har du en hemmelighed, som du har brug for at tale med en voksen om?

spørgsmålstegn
Social kapital faktaboks

Spørgsmålet var et singlevalgsspørgsmål, hvor børnene havde mulighed for at svare “ja” eller “nej”. Hver gang Robert Walker introducerer en undersøgelse, så indleder han med et oplæg for børnene. Han fortalte i dette tilfælde børnene, at hvis de tilkendegav, at de har en hemmelighed, så kunne de være sikre på, at der var en voksen (lærer eller pædagog), som vil tage hånd om det og tale med dem om hemmeligheden.

Robert Walker giver udtryk for, at han godt er klar over, at dette spørgsmål er kontroversielt, og at man skal have gjort sig nogle grundige overvejelser, før man stiller det. Spørgsmålet fordrer nemlig, at man som ansvarlig voksen ALTID følger op på besvarelserne og handler i de tilfælde, hvor det er påkrævet! Dette kan ikke understreges nok og det er også en vigtig pointe i sig selv. Man skal tage elevernes svar meget alvorligt og afsætte både tid og ressourcer, når man stiller og indsamler informationer af denne karakter fra eleverne.

Første gang han stillede børnene spørgsmålet, var der fire elever, der svarede “ja”, og de fik efterfølgende personlige samtaler, hvor de kunne fortælle om deres kvaler og få den fornødne hjælp. Robert Walker fortæller, hvordan han i den situation følte, at hans virke som pædagog gjorde en stor forskel for børnene og deres trivsel. I den seneste undersøgelse deltog 104 børn og heraf svarede 31, at de havde et problem eller tænkte på noget, som de havde brug for at tale med en voksen om.

Noter og henvisninger:

[1] https://paedagogik.systime.dk/?id=397