Er arbejdet med trivsel baseret på mavefornemmelser eller fakta?
Forfatter: Lars de Jardin Nielsen
Artikel er første gang publiceret i Ung Psyke, marts 2019.
Det er først, når man trives, at man er i stand til at lære. Netop dette er ideologien bag Klassetrivsel. Et digitalt værktøj udviklet med henblik på at forebygge og sikre øget trivsel i de danske institutioner.
Men hvad er Klassetrivsel?
Ifølge Lars du Jardin Nielsen, der står bag Klassetrivsel, er det et pædagogisk trivselsværktøj, som er udviklet med det formål at kunne gennemføre trivselsundersøgelser blandt børn og unge:
”Klassetrivsel er et talerør for børnene, som giver mulighed for at tage pulsen på trivslen her og nu. Det giver samtidig læreren en unik indsigt i elevernes eget syn på, hvordan det står til med trivslen og med relationerne eleverne imellem,” forklarer han, og påpeger samtidig, at det ikke alene giver mulighed for at sikre en bedre trivsel, men også at opdage mistrivsel tidligere og dermed sætte ind med de rette tiltag.
”Alle har brug for at blive set, hørt og forstået for at trives og udvikle sig. Også dem, der måske stiltiende har accepteret, at de er udenfor fællesskabet. Læreren kan, af gode grunde, ikke vide, høre og se alt hvad der foregår i en klasse.”
Klassetrivsel kan anvendes på flere niveauer
Redskabet kan både anvendes på en klasse, årgange og hele skoler samt kommunale undersøgelser. Én og samme undersøgelse giver ledelsen overblik samtidigt med, at teamet om hver klasse får brugbar viden om klassen, hver elev og relationerne mellem eleverne. Det sker ud fra spørgsmål læreren/ledelse selv har forfattet eller valgt og som eleverne besvarer online. Børnenes svar illustreres efterfølgende i forskellige typer af diagrammer bl.a. sociogrammer, som gør det let tilgængeligt for lærere/pædagog/skoleledelse at få et overblik over relationerne i klassen.
Sociogrammet kan ses i flere visninger:
Sociogrammet
Sociogrammet viser relationerne mellem deltagerne. Deltagerne i inderste cirkel har fået flest valgt og i yderste cirkel færrest valg. På den måde kan man se, hvilke af deltagere, der har et stort netværk, og hvilke der ikke har.
Pilene viser deltagernes valg. Grå pile er ensidige valg, grønne pile er gensidige valg mellem 2 deltagere. De røde pile er også gensidige valg, men hvor flere end 2 deltagere alle har valgt hinanden.
Billedet til høyre illustrerer hvordan et sociogram kan se ud (fra demoundersøgelsen).
Stakkede søjler
Er der flere sociogramspørgsmål i en undersøgelse genererer systemet også ”Stakkede Søjler” med en sammentælling af antal valg. Stakkede søjler giver indsigt i, hvilke børn, der har fået mange valg, og hvilke børn der ikke har fået så mange valg. Farverne på søjlerne fortæller i hvilke spørgsmål deltagerne har fået deres valg.
Billedet til venstre illustrerer en sammentælling af elevernes valg i flere sociogramsspørgsmål (fra demoundersøgelsen)
Stakkede søjler vist på individniveau
Ønsker man at fokuserer på individniveau trykker man på barnets navn og straks vises barnets valg og hvem der har valgt barnet.
Systematisk brug
Systematisk brug af Klassetrivsel f.eks. ved at gennemføre periodiske undersøgelse, give mulighed for at følge de undersøgte forhold over tid for den enkelte elev og klasserne, samt evaluere virkningen af anvendte opfølgende tiltag. Det sidste betyder at man med tiden bliver bedre til at vælge virkningsfulde tiltag i forhold til forskellige problemstillinger. Denne brug kvalificerer arbejdet med læringsmiljø og trivsel, som igen har stor betydning for børnenes muligheder resten af livet.
(Alle navne i denne artikel er fiktive, eksempler er hentet fra Klassetrivsels demoundersøgelse)
