Antimobbekampagne 2: Forebyggende arbejde i relation til at sikre trivsel og undgå at mobning opstår

af

 

 

Forebyggende arbejde i relation til at sikre trivsel og undgå at mobning opstår

 

Mobning er et udbredt fænomen, og dansk forskning viser, at alle klasser har erfaring med mobning i en eller anden grad. Hvert niende barn oplever at blive mobbet, hvilket svarer til, at der i gennemsnit sidder et par stykker i hver skoleklasse, der har eller har haft den slags oplevelser. Det forebyggende trivselsarbejde handler om at skabe stærke børnefællesskaber og inkluderende læringsmiljøer, så færre børn og unge stifter bekendtskab med mobning(1).  

 

Hvorfor skal man arbejde med antimobning?: 

  • Mobning har store konsekvenser for den enkelte nu og på langt sigt 
  • Mobning rammer ikke bare den enkelte elev, men hele klassefællesskabet
  • Mobning har betydning for både den faglige og sociale udvikling for hele klassen

Printvenlig PDF

Mobningen sidder i kulturen og er et gruppefænomen

 

Mobning er ikke et fænomen, som kan forstås og løses med en individualistisk tilgang, hvor mobbere og ofre skal identificeres. Mobningen rammer individet, men skabes i den sociale kontekst. Hvis mobning opstår, vidner det om et utrygt socialt miljø og et presset klassefællesskab.

Da mobning er et komplekst fænomen, som involverer hele gruppen opererer Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM) med en mobbedefinition, som inddrager mobbelignende situationer.

En mobbelignende situation er; hvor det ikke er tydeligt at bestemte elever bliver mobbet, men der er usikkerhed, magtubalance, stejle hierarkier og pres blandt eleverne(2).

Figur: DCUM

Som fagperson og skole er man forpligtet på at undersøge og intervenere, allerede når en mobbelignende situation opstår, og altså inden decideret mobning finder sted. Se mobbedefinition for uddybning(3). 

 

For at undersøge klimaet i klassen kan man bl.a. spørge:

  • Er du glad for din klasse?
  • Føler du dig ensom?
  • Er du bange for at blive til grin i skolen?
  • Føler du dig tryg?
  • Føler du dig accepteret, som den du er?
  • Føler du dig tryg ved at sige din mening?


Se Klassetrivsel for relevante spørgsmålspakker

 

Eksempler på sociogramspørgsmål fra Klassetrivsel: 

  • Hvem vil du kunne fortælle en personlig hemmelighed, hvis ingen andre skal vide noget?
  • Hvem i klassen kommunikerer du mest med via mobil eller internet?
  • Hvem vil du gerne være mere sammen med i frikvartererne?

At sikre en mobbefri kultur og øge den sociale sammenhængskraft 

 

Dansk og norsk forskning peger på to elementer, som er vigtige at inddrage i det forebyggende arbejde med antimobning(4).

  1. Der skal arbejdes ud fra en inkluderende og fællesskabsorienteret tilgang til mobning og…
  2. …tilgangen skal integreres hos alle aktører: børn, forældre, lærere, skoleledelse og forvaltning.

 

Derudover peger forskningen på, at fagpersonerne er kulturskabende og rammesættende i forhold til elevernes sociale liv. Læreren har stor betydning for de måder, der relateres til hinanden på i klasselokalet. 

Hvis man vil styrke klassefællesskabet, er det vigtigt at få et overblik over klassens sociale og relationelle dynamikker. Læreren kan derfor forholde sig undersøgende til klassens relationelle samspil gennem undersøgelsesværktøjet i Klassetrivsel. 

Hvorfor bruge Klassetrivsel / lave undersøgelser blandt eleverne?

 

Klassetrivsel kan hjælpe med at stille relevante spørgsmål til eleverne, og derved kan man hurtigt tage temperaturen på klassens fællesskab og sociale miljø.

Klassetrivsel kan være med til at give et overblik over elevernes indbyrdes samspil og positioner via sociogrammerne. Værktøjet kan endvidere evaluere og dokumentere, hvorvidt de iværksatte tiltag har den ønskede effekt. 

Sociogram med forklaring

På den måde kan Klassetrivsel være et værktøj, som kan sikre, at den enkelte lærer kontinuerligt og systematisk arbejder med elevernes trivsel og dermed kan forebygge at egentlig mobning opstår.

Den undersøgende tilgang kan understøttes af Klassetrivsel. 

 

Klassetrivsel kan være med til at sikre:

  • At alle elevers perspektiv sikres
  • At læreren eller pædagogens perspektiv/”mavefornemmelse” ikke står alene.
  • At lærere og pædagoger får et overblik over klassens relationelle mønstre gennem sociogrammerne 
  • At lærere og pædagoger får et styrket og fælles vidensgrundlag
  • At lærere og pædagoger kan målrette trivselstiltag
  • At lærere og pædagoger gennem gentagne undersøgelser måler effekten af tiltag og indsatser

 

Sådan kan du anvende værktøjet i Klassetrivsel sammen med mobbehåndteringsmodellen

 

Mobbehåndteringsmodellen

 

Med udgangspunkt i mobbehåndteringsmodellen(5) skitseres nedenfor, hvordan trivselsundersøgelser gennemført i Klassetrivsel kan sikre en systematisk og kontinuerlig antimobbeindsats.

Mobbehåndteringsmodellen understøtter arbejdet med at forebygge mobning gennem fem trin.

De fem arbejdsgange har vi søgt at sammenholde med værktøjet i Klassetrivsel. 

Det er vores forslag til, hvordan skolernes ledelse, lærere og pædagoger kan tænke Klassetrivsel ind i arbejdet med at forebygge mobning eller mobbelignende situationer. Vi forklarer figuren med start i Dataindsamling og følger så pilene rundt i urets retning.

Dataindsamling: Med Klassetrivsel kan du som fagprofessionel på en enkel og tidsbesparende måde få adgang til værdifuld data om en klasse eller en gruppes relationelle positionering og samspil. Værktøjet kan tilpasses den enkelte klasse eller situation og samle lige netop de data ind, der er behov for.

Analyse: Klassetrivsel giver et overskueligt datamateriale (rapporter) at foretage analysen ud fra. De forskellige diagramtyper giver et grafisk letlæseligt overblik over elevernes indbyrdes relationer, og eventuelle tegn på mobbemønstre kan identificeres.  

 

Tegn på mobning – eller lignende
  • Drillerier, som ikke længere er for sjov
  • Negative fortællinger om hinanden
  • Social eksklusionsangst og utryg kultur
  • Manglende tolerance
  • Stejle hierarkier og grupperinger

Se Stine Kaplan Jørgensen: 4 tegn på Mobbemønstre https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/Grundmodul%202%20tema%202%20kernetekst.pdf eller DCUM https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf

 

Forslag til analyse af sociogram fra EMU
  •  Hvilke elever befinder sig i udsatte/marginaliserede positioner?
  • Hvilke relationer kan styrkes? 
  • Hvilke relationer er vigtige at fastholde? 
  • Hvilke nye relationer kan måske etableres? 
  • I hvilke situationer har vi oplevet at relationerne var væsentlig anderledes?
  • Hvordan skabes vilkår for at udvikle elevernes relationer gennem professionelle organiseringer og ledelse af den pædagogiske praksis og gennem forældresamarbejde?

https://emu.dk/sites/default/files/2019-04/GSK%20-%20Undervisningsmilj%C3%B8%20-%20Specialiseringsmodul%20mobbeh%C3%A5ndteringsmodel.pdf

 Tiltag: Planlægning af tiltag kan ske med afsæt i et solidt videns- og datagrundlag. Se nedenunder for inspiration til det forebyggende arbejde med at øge trygheden, styrke fællesskabet og skabe inkluderende læringsmiljøer. 

Afprøvning:  Klassetrivsel kan understøtte arbejdet med at afprøve forskellige tiltag gennem gentagne trivselsmålinger. 

Evaluering: Klassetrivsel kan synliggøre effekten af tiltagene gennem en evaluering af, om de fællesskabende didaktikker har hjulpet? Er der sket en ændring i forhold til elever i en marginaliseret position, gruppens hierarki eller den oplevede tryghed i gruppen? 

Figuren nedenfor skitserer de anbefalede arbejdsgange i Klassetrivsel, og illustrerer samtidig, hvordan disse kan sammenholdes med de fem trin i Mobbehåndteringsmodellen.

Inspiration til det videre arbejde med tiltag mod mobning og mistrivsel

 

Digital dannelse 

 

Antimobbekampagnen indeholder følgende indlæg:

Referencer og noter:

  1. https://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskning/forskningsprogrammer/diversitetoglaering/forskning_diversitet-og-laering_20091015105419_mobning—sociale-processer-paa-afveje.pdf
  2.  https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf side 1
  3. Se Antimobbekampagne: Definition af mobning
  4.  https://www.ingridgrimsmoj.no  og  https://exbus.dk

 

 

Har du kommentarer, spørgsmål eller bare noget på hjertet, som du gerne vil tale med os om, så kontakt os meget gerne på irene@klassetrivsel.dk