Antimobbekampagne 2: Forebyggende arbejde i relation til at sikre trivsel og undgå at mobning opstår
Forebyggende arbejde i relation til at sikre trivsel og undgå at mobning opstår
Mobning er et udbredt fænomen, og dansk forskning viser, at alle klasser har erfaring med mobning i en eller anden grad. Hvert niende barn oplever at blive mobbet, hvilket svarer til, at der i gennemsnit sidder et par stykker i hver skoleklasse, der har eller har haft den slags oplevelser. Det forebyggende trivselsarbejde handler om at skabe stærke børnefællesskaber og inkluderende læringsmiljøer, så færre børn og unge stifter bekendtskab med mobning(1).
Hvorfor skal man arbejde med antimobning?:
- Mobning har store konsekvenser for den enkelte nu og på langt sigt
- Mobning rammer ikke bare den enkelte elev, men hele klassefællesskabet
- Mobning har betydning for både den faglige og sociale udvikling for hele klassen
Printvenlig PDF
Mobningen sidder i kulturen og er et gruppefænomen
Mobning er ikke et fænomen, som kan forstås og løses med en individualistisk tilgang, hvor mobbere og ofre skal identificeres. Mobningen rammer individet, men skabes i den sociale kontekst. Hvis mobning opstår, vidner det om et utrygt socialt miljø og et presset klassefællesskab.
Da mobning er et komplekst fænomen, som involverer hele gruppen opererer Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM) med en mobbedefinition, som inddrager mobbelignende situationer.
En mobbelignende situation er; hvor det ikke er tydeligt at bestemte elever bliver mobbet, men der er usikkerhed, magtubalance, stejle hierarkier og pres blandt eleverne(2).
Figur: DCUM
Som fagperson og skole er man forpligtet på at undersøge og intervenere, allerede når en mobbelignende situation opstår, og altså inden decideret mobning finder sted. Se mobbedefinition for uddybning(3).
For at undersøge klimaet i klassen kan man bl.a. spørge:
|
Eksempler på sociogramspørgsmål fra Klassetrivsel:
|
At sikre en mobbefri kultur og øge den sociale sammenhængskraft
Dansk og norsk forskning peger på to elementer, som er vigtige at inddrage i det forebyggende arbejde med antimobning(4).
- Der skal arbejdes ud fra en inkluderende og fællesskabsorienteret tilgang til mobning og…
- …tilgangen skal integreres hos alle aktører: børn, forældre, lærere, skoleledelse og forvaltning.
Derudover peger forskningen på, at fagpersonerne er kulturskabende og rammesættende i forhold til elevernes sociale liv. Læreren har stor betydning for de måder, der relateres til hinanden på i klasselokalet.
Hvis man vil styrke klassefællesskabet, er det vigtigt at få et overblik over klassens sociale og relationelle dynamikker. Læreren kan derfor forholde sig undersøgende til klassens relationelle samspil gennem undersøgelsesværktøjet i Klassetrivsel.
Hvorfor bruge Klassetrivsel / lave undersøgelser blandt eleverne?
Klassetrivsel kan hjælpe med at stille relevante spørgsmål til eleverne, og derved kan man hurtigt tage temperaturen på klassens fællesskab og sociale miljø.
Klassetrivsel kan være med til at give et overblik over elevernes indbyrdes samspil og positioner via sociogrammerne. Værktøjet kan endvidere evaluere og dokumentere, hvorvidt de iværksatte tiltag har den ønskede effekt.
På den måde kan Klassetrivsel være et værktøj, som kan sikre, at den enkelte lærer kontinuerligt og systematisk arbejder med elevernes trivsel og dermed kan forebygge at egentlig mobning opstår.
Den undersøgende tilgang kan understøttes af Klassetrivsel.
Klassetrivsel kan være med til at sikre:
- At alle elevers perspektiv sikres
- At læreren eller pædagogens perspektiv/”mavefornemmelse” ikke står alene.
- At lærere og pædagoger får et overblik over klassens relationelle mønstre gennem sociogrammerne
- At lærere og pædagoger får et styrket og fælles vidensgrundlag
- At lærere og pædagoger kan målrette trivselstiltag
- At lærere og pædagoger gennem gentagne undersøgelser måler effekten af tiltag og indsatser
Sådan kan du anvende værktøjet i Klassetrivsel sammen med mobbehåndteringsmodellen
Mobbehåndteringsmodellen
Med udgangspunkt i mobbehåndteringsmodellen(5) skitseres nedenfor, hvordan trivselsundersøgelser gennemført i Klassetrivsel kan sikre en systematisk og kontinuerlig antimobbeindsats.
Mobbehåndteringsmodellen understøtter arbejdet med at forebygge mobning gennem fem trin.
De fem arbejdsgange har vi søgt at sammenholde med værktøjet i Klassetrivsel.
Det er vores forslag til, hvordan skolernes ledelse, lærere og pædagoger kan tænke Klassetrivsel ind i arbejdet med at forebygge mobning eller mobbelignende situationer. Vi forklarer figuren med start i Dataindsamling og følger så pilene rundt i urets retning.
Dataindsamling: Med Klassetrivsel kan du som fagprofessionel på en enkel og tidsbesparende måde få adgang til værdifuld data om en klasse eller en gruppes relationelle positionering og samspil. Værktøjet kan tilpasses den enkelte klasse eller situation og samle lige netop de data ind, der er behov for.
Analyse: Klassetrivsel giver et overskueligt datamateriale (rapporter) at foretage analysen ud fra. De forskellige diagramtyper giver et grafisk letlæseligt overblik over elevernes indbyrdes relationer, og eventuelle tegn på mobbemønstre kan identificeres.
Tegn på mobning – eller lignende |
Se Stine Kaplan Jørgensen: 4 tegn på Mobbemønstre https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/Grundmodul%202%20tema%202%20kernetekst.pdf eller DCUM https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf |
Forslag til analyse af sociogram fra EMU |
|
Tiltag: Planlægning af tiltag kan ske med afsæt i et solidt videns- og datagrundlag. Se nedenunder for inspiration til det forebyggende arbejde med at øge trygheden, styrke fællesskabet og skabe inkluderende læringsmiljøer.
Afprøvning: Klassetrivsel kan understøtte arbejdet med at afprøve forskellige tiltag gennem gentagne trivselsmålinger.
Evaluering: Klassetrivsel kan synliggøre effekten af tiltagene gennem en evaluering af, om de fællesskabende didaktikker har hjulpet? Er der sket en ændring i forhold til elever i en marginaliseret position, gruppens hierarki eller den oplevede tryghed i gruppen?
Figuren nedenfor skitserer de anbefalede arbejdsgange i Klassetrivsel, og illustrerer samtidig, hvordan disse kan sammenholdes med de fem trin i Mobbehåndteringsmodellen.
Inspiration til det videre arbejde med tiltag mod mobning og mistrivsel
- Helle Rabøl Hansen (2016): Parentesmetoden. Tænkestrategier mod mobning. Dafolo.
- Præsentation af parentesmetoden ved Helle Rabøl Hansen: https://www.youtube.com/watch?v=0-bu0ji3cU8
- Helle Rabøl Hansen, Helle Plauborg, Kit Stender Petersen, Louise Klinge Nielsen, Nina Hein, Stine Kaplan Jørgensen og Stine Liv Johansen (2017): Mobning viden og værktøjer for fagfolk. Akademisk Forlag. https://emu.dk/sites/default/files/2019-04/Mobning_ebog.pdf
- DropMob fra Red Barnet: https://redbarnet.dk/skole/faellesskab-og-trivsel/dropmob/
Digital dannelse
- Digital dannelse: Undervisningsmateriale fra EMU https://emu.dk/grundskole/it-og-teknologi/digital-dannelse
- Sikker på nettet: Undervisningsmaterialer fra Red Barnet om digitale krænkelser til indskoling, mellemtrin og udskoling https://redbarnet.dk/skole/sikker-paa-nettet/
- Digital dialog: Inspirationsmateriale med værktøjer og dilemmakort https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/digital-dialog-i-skolen#.YgJQo7rMK3A
- Sæt trivslen på skemaet den 4. marts: Underviserportalen Grundskolen https://www.underviserportal.dk/grundskole/aktuelt/saet-trivsel-pa-skemaet-den-4-marts
- Digital mobning i skolen: Inspirationsmateriale fra DCUM https://dcum.dk/vaerktoejer-og-inspiration/projekt-digital-mobning-i-grundskolen
Antimobbekampagnen indeholder følgende indlæg:
- Antimobbekampagne: Lovgivning
- Antimobbekampagne: Definition af mobning
- Antimobbekampagne 1: At sikre trivslen er den bedste antimobbestrategi
- Antimobbekampagne 2: Forebyggende arbejde i relation til at sikre trivsel og undgå at mobning opstår (dette indlæg)
- Antimobbekampagne 3: I tilfælde af mobning eller mobbelignende situation
Referencer og noter:
- https://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskning/forskningsprogrammer/diversitetoglaering/forskning_diversitet-og-laering_20091015105419_mobning—sociale-processer-paa-afveje.pdf
- https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf side 1
- Se Antimobbekampagne: Definition af mobning
- https://www.ingridgrimsmoj.no og https://exbus.dk
Har du kommentarer, spørgsmål eller bare noget på hjertet, som du gerne vil tale med os om, så kontakt os meget gerne på irene@klassetrivsel.dk