Når du opretter en undersøgelse

af

Når du skal oprette en undersøgelse

 

Når du bestemmer dig for at du vil oprette en undersøgelse, så er der her et par ting, som kan hjælpe dig i din proces.

 

Hvad vil du gerne undersøge?

Det første du skal overveje er, hvad dit behov er. Hvad vil du gerne have mere viden om? Måske har du en konkret problemstilling, som du gerne vil have belyst, måske skal du snart have skole-hjemsamtaler eller måske har du et ønske om at følge lidt mere med i, hvordan dine elever har det.

Når du kender dit behov, så kan du også bedre snævre dig ind på, hvilke spørgsmål du har brug for at stille dine elever. Husk at det er bedst at holde sig til ét “tema” ad gangen. Hvis du vil afdække flere eller nogle store områder, så husk blot, at eleverne kan klare at svare på 10-15 spørgsmål i indskolingen, 20-25 på mellemtrinnet og max 35 (helst færre!) i udskolingen. Hvis du har brug for at stille eleverne flere spørgsmål, så lav hellere to undersøgelser, end én stor og læg fx en uges ventetid ind mellem undersøgelserne. Det er bedre for eleverne, men også for dig selv, da det er nemmere for dig at overskue to mindre rapporter, end én stor.

Sociogram: Klassetrivsel

Hvor ofte vil du gerne undersøge elevernes trivsel?

Det er en god idé at lave mindre, men hyppigere undersøgelser. hyppigere undersøgelser sætter dig i stand til at følge elevernes trivsel og udvikling over tid og det giver dig også så opdateret et billede som muligt. Husk at undersøgelser altid er et øjebliksbillede, hvorfor en undersøgelse, der er flere måneder gammel ikke vil være optimal at benytte, hvis du vil lave nye grupper i gruppeværktøjet

Vi kan anbefale dig at lave mindst fire undersøgelser i løbet af et skoleår – gerne flere. Husk, at du kan kopiere indhold, hvis du har sammensat en undersøgelse, som du synes virker godt. Hvis du kunne tænke dig at læse, hvordan andre Klassetrivselbrugere tilrettelægger deres arbejde med Klassetrivsel gennem et skoleår, så kan du finde et blogindlæg om det lige her

 

Hvor kan jeg lære mere om, hvordan jeg bruger Klassetrivsel?

Vi har en god e-learning, hvor vi har samlet alt, hvad du skal vide om at betjene Klassetrivsel. Vi har også lavet en quick-guide, hvis du gerne hurtigt vil i gang.

 

Skal du i gang med at forberede skole-hjemsamtaler?

Husk at Klassetrivsel kan understøtte og klæde dig godt på til samtalerne. Du kan læse mere om Klassetrivsel og skole-hjemsamtaler her.