De fire roller

af

 

De fire roller er en social leg, hvor eleverne lærer om de forskellige “roller” i en diskussion. Eleverne træner at argumentere for synsvinkler og hvordan man interagerer i en diskussion.

 

De 4 roller (Sociale lege)

Klassetrin: 7.-10. klasse
Antal elever: Grupper med fire
Varighed: 20 minutter
Brugsstoffer: En selvklæbende etiket til hver elev
Kompetenceudvikling:Eleven lærer at der findes forskellige ”roller” og hvordan de interagerer med hinanden i en diskussion

 

Beskrivelse

Læreren instruerer. Der dannes grupper på fire tilfældigt. Hver deltager får udleveret en selvklæbende etiket hvor der står et nummer (1-4) samt et papir med beskrivelse af rollen. Etiketten ligger på bordet foran eleven, papiret med rollebeskrivelsen må ikke vises til de andre i gruppen.

Rollerne kan være:

  1. Vær positiv overfor 2. Giv 2 ret i alt.
  2. Du skal starte diskussionen. Vær dominerende, men prøv alligevel at nå frem til en løsning.
  3. Du skal stort set være ligeglad. Er mest interesseret i at blive færdig.
  4. Vær negativ overfor 2. Gå i mod.

 

Diskussionsemnet kan være: Hvor skal den årlige klassetur gå hen/dødsstraf/skal det være frivilligt at deltage i idræt.

 

Spillet efterbehandles i plenum hvor alle 1. 2. 3. og 4. sidder sammen.

 

Variation:

Stort set alle emner kan tages op alt efter hvad der er aktuelt i klassen. Evt. kan en avisartikel eller anden tekst bruges som oplæg. De 4 rolletyper kan også varieres