Så er du ny bruger af Klassetrivsel eller overvejer du et abonnement, så kan du her læse lidt om, hvordan det er at være ny bruger af værktøjet, samt få viden om, hvordan andre nye brugere har grebet værktøjet an og er gået i gang med at bruge det. Hvis du gerne vil læse om nogle af vores erfarne brugere, der har arbejdet med Klassetrivsel i flere år, så er der andre historier fra blandt andet Kolding Kommune og Skæring Skole. Begge ligger og venter på bloggen.

Toftir Skuli – en lille skole på Færøerne

Aage Dyssegaard er Toftir Skulis AKT-lærer og han tager sig af alle skolens klasssetrin. Han har for nyligt taget uddannelsen til AKT-lærer på Færøerne og det er herigennem, han er blevet bekendt med Klassetrivsel. Han har tidligere brugt sociogrammer i sit arbejde på skolen, men det har altid været et meget stort arbejde for ham, da alle oplysninger og skemaer skulle laves i hånden. Med Klassetrivsel er den langsommelige bearbejdning fjernet og Aages tid er nu fri til, at han kan fordybe sig i andre opgaver, f.eks fortolkningen af sociogrammerne, samt kvalificeringen af tiltag i forhold til fundene. Ved samme tidsforbrug vil kvaliteten af indsatsen derfor blive bedre. Det nævner han også som en stor fordel ved værktøjet.

Skolen, som Aage Dyssegaard er ansat på er en Færøsk skole med cirka 210 elever. Skolen er en lille folkeskole, har ét spor og går fra 0. klasse til 10. klasse. Skolen er en del af et nærmiljø, der er præget af, at alle kender hinanden. Praktisk talt alle har gået på skolen – lige fra bedsteforældrenes generation til den yngre generation, der pt slår deres folder på skolens gange.

En kommentar, der knyttes af læreren om skolen og det miljø den ligger i, er også, at fordi alle kender alle og samfundet er så lille, så kan der være risiko for at nogle elever fastlåses i en “rolle”, som ikke altid er hensigtsmæssig. Eksempelvis, hvis faderen i en familie var en rod i skolen, så kan man risikere at denne “rolle” overføres til børnene. Her fortæller Aage Dyssegaard, at Klassetrivsel giver lærerne indsigt i den aktuelle generations potentiale og udfordringer og øger chancen for at synet på en elev ikke bliver farvet af lærerens hukommelse om tidligere generationers unoder.

Endvidere er det ofte sådan, at når skolen (og samfundet) er så lille, så kan det betyde, at man som lærer har en forestilling om, at man ved alt om alle sine elever. Det viser sig dog ofte ikke altid at være tilfældet, hvilket også understreges af Aage Dyssegaard, da han og hans kollegaer i alle undersøgelser, de har gennemført, har opdaget flere aspekter, som de “…ikke havde set”, som han siger. Dette er blot nogle af de fordele ved Klassetrivsel, der fremhæves i vores interview med AKT-læreren.

Erfaringer og førstehåndsindtryk – om at komme fra start og se resultater med det samme

Fordi Aage Dyssegaard gerne ville forsøge sig med programmet overtalte han sine kollegaer til, at være med til at afprøve Klassetrivsel. Han fortæller, at han særligt “solgte” ideen om redskabet til kollegerne ved at fortælle dem om, de klare fordele der er ved at have en anonymiseret udgave af et sociogram med til en elev-/skole-hjemsamtale. Selvfølgelig var alle kollegerne nysgerrige og med på at få en gratis prøveperiode, så det kunne prøves af.

Allerede i løbet af de første uger gennemførte de, anført af Aage Dyssegaard, undersøgelser i syv af skolens ti klasser. Som før nævnt, så gjorde de fund i alle undersøgelser, som de ikke vidste noget om på forhånd. Endvidere fandt Aage noget i en klasse, som han kunne bruge i en meget konkret situation. Det særligt interessante er her, at selv en dygtig AKT-lærer, kan opdage “skjulte” udfordringer, som han ikke var bekendt med.

Tidligere, inden Toftir Skuli startede et prøveabonnement, henvendte en bekymret mor sig til Aage. Hendes datter, der er elev i en klasse han underviser, gav udtryk for, at hun ikke havde nogen af være sammen med og at ingen ville være venner med hende. Dette forbløffede selvfølgelig den opmærksomme AKT-lærer, da han ikke havde oplevet situationen, som pigen beskrev det.

Straks efter påbegyndelsen af prøveperioden blev en undersøgelse med sociogrammer sat op og gennemført i den pågældende klasse, og da Aage Dyssegaard læste rapporten efterfølgende tegnede der sig et godt, og mere objektivt billede af, hvordan pigens situation så ud. Det viste sig nemlig i sociogrammet, at hun var den elev, der fik flest tilvalg. Det kan tyde på, at eleven ikke er opmærksom på, at der faktisk er mange klassekammerater, der gerne vil lege med hende. Dette faktum ændrer selvfølgelig ikke på pigens oplevelse, men ved at give hende information om, at der er mange andre der valgte hende, kan man støtte hende i, at der er flere mulige legekammerater og åbne hendes øjne for en anderledes opfattelse af, hvordan virkeligheden kan se ud.

Der blev aftalt et møde med pigen og hendes forældre. På mødet fik de fremvist et anonymiseret sociogram. Pigen blev oplyst om, hvor mange tilvalg hun havde modtaget. Af hensyn til GDPR oplyses familien og eleven selvfølgelig ikke om, hvem der vælger hende, men det bliver alligevel tydeligt for eleven, at mange vælger hende til. Ved denne metode fik pigen fornyet mod på at finde legekammerater og fik syn for sagen om, at hun ikke bliver valgt fra af sine klassekammerater, hvilket selvfølgelig bidrager positivt til hendes selvværd.

• Arrangerede lege
• Massagehistorier
• Skiftende pladser
• Skiftende grupper
• Skiftende arbejdsformer

Alle disse tiltag målrettes ud fra de oplysninger om børnenes relationer, der fås i Klassetrivselrapporten. Et eksempel: Hvis to elever kun vælger hinanden og ikke har andre relationer end hinanden, så kan læreren, her Aage, målrette sine legegrupper, siddepladser og arbejdsgrupper på en måde, der støtter de to elever i at få andre relationer end kun hinanden.

Når prøveperioden er ovre

Efter endt prøve periode, blev de på Toftir Skuli enige om, at de ville fortsætte i abonnement. Erfaringerne fra prøveperioden var så gode, at de gerne ville arbejde videre med Klassetrivsel. 

Det er planen, at de på sigt vil arbejde ud fra et cyklisk princip. Ved dette forstås, at de kontinuerligt vil arbejde med Klassetrivsel ved at vurdere hvilke kriterier undersøgelserne skal opsættes ud fra (altså, hvad de gerne vil vide noget om), læsning og fortolkning af rapporterne og ud fra disse iagttagelser udvælge og arbejde med målrettede tiltag.  Hos Klassetrivsel har vi udfærdiget en figur, der kan hjælpe med til forståelsen af, hvordan man kan arbejdet cyklisk med Klassetrivsel-undersøgelser. Start “klokken 12” i figuren, når du læser den.

Fleksibiliteten i Klassetrivsel fremhæves også. At det er nemt at tilpasse forskellige situationer og arbejdsgange for lærerne er et kæmpe plus. Aage fortæller, at det, at hver enkelt lærer kan tilpasse undersøgelserne til sin specifikke klasse og at de i øvrigt kan afvikle undersøgelsen, når det passer ind i den planlagte undervisning, giver en ønskelig fleksibilitet

Konklusion

Der viser sig et tydeligt billede af, at lærerne på Toftir Skuli er glade for at benytte Klassetrivsel. De sætter stor pris på værktøjets fleksibilitet og tilpasningsmuligheder. At det er også er nemt for dem at arbejde med (ikke al begyndelse er svær) gør at lærerne er meget villige til at benytte det, og de kan alle se værdien af de datarapporter, der genereres automatisk på baggrund af elevernes svar. Lærerne oplever, at Klassetrivsel supplerer deres arbejde med elevernes trivsel og læringsmiljø på en gavnlig måde, hvilket også er en del af begrundelsen for, at de har valgt at fortsætte i abonnement efter prøveperioden udløb.

Aage Dyssegaards eksempel med den triste elev er et tydeligt eksempel på, hvordan data fra en undersøgelse hurtigt kan komme i spil og hvordan en elevs trivsel hurtigt kan hjælpes godt på vej igen.

Har du kommentarer eller en historie at fortælle? Kontakt irene@skolevisioner.dk