Grundlæggende introduktion til Klassetrivsel
Formålet med Klassetrivsel er trivselsundersøgelsen. Trivselsundersøgelsen er en del af grundlaget for at arbejde målrettet med børn og unges læringsmiljø, trivsel, forebygge mobning og forebygge, at børn og unge holdes udenfor fællesskabet. Trivselsundersøgelsen bruges også til at evaluere om iværksatte tiltag har den ønskede effekt. Trivselsundersøgelser gennemføres med barnet og den unges bedste for øje.
En trivselsundersøgelse er bygget op af flere elementer og f.eks. er det afgørende for resultatet, hvilke spørgsmålstyper der vælges. Denne e-learning introducerer dig til Klassetrivsel: Grundlæggende introduktion til Klassetrivsel giver overblikket – de grundigere gennemgange findes i den øvrige e-learning.
Kort om Terminologien:
Klassetrivsel bruges i både børnehaver, folkeskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og du møder derfor i e-learningen f.eks. begreberne ”Bruger” og ”Deltager”:
Brugere: er lærere, pædagoger eller andre fagpersoner, som bruger Klassetrivsel til at oprette trivselsundersøgelser.
Deltagerne: er børnehavebørn/elever/studerende, som besvarer en trivselsundersøgelse i Klassetrivsel.
Enhed: er børnehaven/skolen/ungdomsuddannelsen/universitetet deltageren er tilknyttet
Enhedsejer: enhedens juridisk ansvarlige ejer, f.eks. kommunen, privat organisation eller selvejende institution
Spørgsmålspakker: spørgsmålene er i Klassetrivsel samlet i spørgsmålspakker. Disse pakker er sat sammen ud fra retningslinjer om, at pakkerne skal afdække omfanget af udfordringen (hvor tit og hvor meget), indsamle yderligere information (årsager, sammenhænge, kontekst, omfang, oplevelse) samt indsamle elevernes forslag og ideer til tiltag (fremadrettet, aktivere deltagerne).
Stadier for undersøgelser:
”Ikke udgivet”: undersøgelsens indhold og deltagere er redigerbare, indtil undersøgelsen udgives
”I gang”: deltagerne besvarer undersøgelsen. En enkelt deltagergruppe (hvis der er flere deltagergrupper, der skal besvare samme undersøgelse) kan lukkes inden alle deltagergrupperne er færdige med at besvare undersøgelsen.
”Lukket”: deltagerne kan ikke længere besvare undersøgelsen og resultat-fanen med deltagernes besvarelser åbnes og du kan bearbejde resultaterne.
Roller og adgange i Klassetrivsel
Brugere i Klassetrivsel tildeles en eller flere relevante roller. Hvad din bruger har rettighed til i Klassetrivsel, er underlagt både enhedsejers beslutninger for installationen og hvilke roller, der tildeles hvilke brugere på enheden. Læs mere om roller i e-learningen ”Administration i Klassetrivsel”.
Rollen giver din bruger mulighed for at få tildelt forskellige adgange til en undersøgelse, når en anden bruger deler en undersøgelse med din bruger. Er en undersøgelse delt med dig, kan du både have fået tildelt adgang til ALT eller, du kan have adgang til et begrænset udsnit af undersøgelsen. F.eks. hvis det eneste du skal hjælpe med i en undersøgelse, er at hente deltagernes engangsnøgler og sørge for, at deltagerne besvarer undersøgelsen, kan adgangen begrænses til kun denne opgave. Adgangsbegrænsningen højner sikkerheden for deltagerne, da deres svar herved kun kan tilgås af personer, for hvem svarene er relevante. Deling af undersøgelser uddybes under det relevante afsnit i e-learningerne ”Fanen deling fra oprettelse til udgivelse” og ”Deling af undersøgelser der er i gang eller afsluttet”.
Forløbet i en trivselsundersøgelse i Klassetrivsel består overordnet af:
-
- Trivselsundersøgelsen fra oprettelse til udgivelse
-
- Tilføje indhold: navn på undersøgelsen, formål, introduktionstekst til deltagerne, spørgsmål mv.
- Tilføje deltagere
- samarbejde med kollegaer om at tilføje spørgsmål og/eller tilføje deltagere
- Trivselsundersøgelsen udgives
-
- Undersøgelsen er udgivet og dermed i gang
-
- Hente engangsnøgler
- Lade deltagerne logge ind og besvare trivselsundersøgelsen
- Når alle deltagerne har besvaret, skal undersøgelsen afsluttes
- Del evt. med kollegaer
-
- Resultater med deltagernes svar
-
- Læs resultatet af besvarelserne enkeltvis og sammen i teamet, når det er relevant
- Resultaterne af en undersøgelse kan læses både som statistik og detaljer med deltagernes besvarelser
- Resultaterne kan deles enten med adgang kun til statistik eller med adgang til både statistik og detaljer
- Planlæg og iværksæt evt. tiltag, planer m.v.
- Evaluering af iværksatte tiltag – se forslag til dette arbejde på bloggen.
-
- Trivselsundersøgelsen fra oprettelse til udgivelse
Undersøgelsens resultater kan danne fundament for elevsamtaler, skole-hjemsamtaler, til planlægning og målrettet arbejde med trivsel, samt resultaterne kan bruges i hjælperedskabet ”Grupper” til gruppedannelse ud fra sociogramspørgsmål, for blot at nævne nogle af anvendelsesmulighederne.
1. Trivselsundersøgelsen fra oprettelse til udgivelse
Hvordan trivselsundersøgelsen sættes op, er detaljeret beskrevet i temaet i e-learningen ”Undersøgelsen fra oprettelse til udgivelse”.
Grundlæggende er det vigtigt at vide, at en ny undersøgelse er redigerbar indtil den udgives. Undersøgelsen kan oprettes og man kan redigere den ad flere omgange – indtil den udgives. Det gælder både indholdet og at tilføje deltagere.
Formål for undersøgelsen
Oplysninger samlet ind i en trivselsundersøgelse skal ikke anvendes til andet, end det de er samlet ind til (formålsbegrænsning), og alle trivselsundersøgelser skal have et klart formål. Iht. gældende Oplysningspligt skal deltagerne oplyses om, hvorfor de skal besvare undersøgelsen, hvem der læser deres besvarelser og hvornår besvarelserne senest bliver slettet fra Klassetrivsel. Læs mere om formål i e-learningen ”GDPR- persondatasikkerhed”.
Formål for undersøgelsen beskrives i 2 felter i Klassetrivsel:
Formål: tekst i fagsprog til både intern brug og evt. information til forældre. Formål er dokumentationen for, hvorfor undersøgelsen gennemføres.
Introduktionstekst til deltagerne: teksten formuleres i et sprog, der er tilpasset til deltagernes alder og sproglige niveau. Teksten fra feltet introduktion vises for deltagerne før det første spørgsmål i undersøgelsen.
Begge felter er redigerbare ind til undersøgelsen udgives.
Spørgsmålstyper i Klassetrivsel
Der er flere forskellige spørgsmålstyper tilgængelig i Klassetrivsel. Hver spørgsmålstype har tilhørende diagramtyper. Læs mere om spørgsmålstyper og diagrammer i resultaterne, i e-learningerne ”Undersøgelsen fra oprettelse til udgivelse” og ”Undersøgelsen er lukket-resultater”
Grundlæggende er det centralt at formulering af spørgsmål ikke bør sætte deltagerne i situationer, hvor de føler sig tvunget til at udlevere oplysninger om andre deltagere. Spørgsmål bør hellere ikke lægge op til at deltagerne udleverer flere oplysninger, end de der er relevante for trivselsundersøgelsen. Persondatasikkerhed og spørgeetiske overvejelser er uddybet både i e-learningen om GDPR og på Klassetrivsels blog.
Skift mellem fanerne under for at læse om de forskellige spørgsmålstyper:
-
- Undersøger deltagernes tilvalg af hinanden, alt efter konteksten i spørgsmålet
- Stil spørgsmål der undersøger hvordan deltagerne vælger hinanden ind i den positive kontekst, så sociogramsspørgsmålet omhandler deltagernes tilvalg af hinanden. Der kan spørges til både sociale og faglige relationer
Diagramtyper i resultater:
-
- Sociogrammer
- Relationsdiagrammer
- Tabel
- Stakkede søjler (sammentælling af antal valg)
-
- Deltagerne vælger en af valgmulighederne for at besvare spørgsmålet
- Beskriver deres egne oplevelser ud fra valgmuligheden
Diagramtyper i resultater:
-
- Søjlediagrammer
- Cirkeldiagrammer
-
- Deltagerne vælger en eller flere valgmuligheder for at besvare spørgsmålet
- Beskriver deres egne oplevelser ud fra valgmuligheden
Diagramtyper i resultater:
-
- Søjlediagrammer
- Cirkeldiagrammer
-
- Deltagerne formulerer med egne ord deres tanker, meninger og refleksioner til spørgsmålet
- Deltagerne får mulighed for selv at bidrage med f.eks. deres egne oplevelser af en situation, egne forslag til ændringer osv.
Diagramtype i resultater:
-
- Skema med deltagernes svar
-
- Form for fritekstspørgsmål, hvor deltagerne skriver besvarelsen i et skema
- Deltagerne kan f.eks. fortælle om foretrukne fag og uddybe hvorfor disse foretrækkes
Diagramtype i resultater:
-
- Tabel med deltagernes svar
Felt med deltagernes kommentarer til egne svar
Deltagerkommentarfeltet anvendes af deltagerne til at komme med supplerende og uddybende forklaringer til besvarelsen. Deltagerkommentarfeltets formål er at give deltagerne mulighed for at svare grundigt på alle spørgsmål, og give deres egne meninger og holdninger til kende.
Ønsker du at anvende deltagerkommentarfelter (og har mulighed for det) kan dette indstilles både på hele undersøgelsen under fanen ”INDSTILLINGER”, på den enkelte spørgsmålspakke og på det enkelte spørgsmål.
Læs mere om deltagerkommentarfelter og hvordan disse indstilles i e-learningerne ”Fanen indhold fra oprettelse til udgivelse” og ”Fanen indstillinger fra oprettelse til udgivelse”.
2. Undersøgelsen er udgivet og dermed i gang
Efter undersøgelsen er udgivet, kan deltagernes engangsnøgler hentes på deltagerfanen inde på undersøgelsen. Engangsnøglen er unik for den enkelte deltager til den enkelte undersøgelse. Alt om engangsnøgler er beskrevet i e-learningen om ”Deltagerne besvarer – undersøgelsen I GANG” under overskriften ”Engangsnøgler”, hvor du også kan læse om deling efter at undersøgelsen er udgivet m.v.
3. Resultater med deltagernes svar
Når undersøgelsen er afsluttet, åbnes fanen ”RESULATER” med deltagernes besvarelser. Deltagernes besvarelser vises både som detaljer for den enkelte deltager (kvalitative) og statistiske (kvantitative) data. Resultaterne kan deles, så man enten har adgang kun til statistik eller, så man har adgang til både statistik og detaljer.
Læs mere i e-learningen ”Undersøgelsen lukket-resultater”.
For at se flere eksempler på hvordan RESULTATER vises i Klassetrivsel, klik på billedet under:
Detaljer for den enkelte deltager – Kvalitative data
Detaljevisningen viser hver enkelt elevs udsagn og valg på spørgsmålene. Du får her tilgang til deltagernes kvalitative udsagn og kan se, hvem der har svaret hvad på hvilke spørgsmål.
Statistiske – Kvantitative data
Kvantitative, statistiske data kan vises for deltagergruppen og hele undersøgelsen. Niveauet for statistik afhænger af, om der er en eller flere klasser med i undersøgelsen, og om undersøgelsen er gennemført for f.eks. en enkelt, flere klasser eller en hel skole. De kvantitative data giver dig mulighed for at sammenligne svar på tværs af køn og opdage forskelle og ligheder, du kan sammenligne klassers svar osv.
Læsning af resultater i teamet
Vi anbefaler, at I gennemgår resultaterne hver for sig, inden I mødes i teamet. Dette for, at I har flest mulige vinkler på det, I ser i resultaterne, inden I bliver enige, om hvad den viser. Klassetrivsel kan anvendes som redskab til dialog i teamet – både om hvad I observerer i det daglige arbejde, og hvad den enkelte deltager svarer i undersøgelsen. Brug data fra trivselsundersøgelsen til at planlægge og iværksætte relevante tiltag og overvej at gennemføre opfølgende undersøgelser for at evaluere og planlægge det videre arbejde med trivsel.